E-sport

Danske stjerner ydmyget i stor finale

Anført af superstjernen 's1mple' vandt NaVi søndagens store Counter-Strike-finale over danskerholdet Vitality.

Det er rigtig lang tid siden, at den danske stjerne-trio har stået i en stor arenafinale.

Og søndag aften gik det langt fra, som 'Magisk', 'dupreeh' og 'z0nic' havde håbet på, da de endelig var tilbage på den helt store scene foran tusindvis af tilskuere.

De tidligere Astralis-profiler, der nu repræsenterer det franske CS:GO-hold Vitality, tabte nemlig den store BLAST Spring-finale i Lissabon uden at få et ben til jorden.

NaVi 2 - 0 Vitality

  • 1. map: 16-18 (Mirage, valgt af NaVi)
  • 2. map: 16-5 (Overpass, valgt af Vitality)

NaVi kom klart bedst ud til opgøret på Mirage, hvor der efter få runder ikke var tvivl om, at de havde valgt det rigtige map.

Danskerholdet med 'z0nic' som træner havde ikke det store at stille op på Mirage. NaVis store stjerne 's1mple', der er blevet kåret som verdens bedste CS:GO-spiller flere gange, var ustoppelig og noterede sig for 23 kills på Mirage. Flest af alle.

Næste map var Overpass, og her var der på forhånd tro på, at Vitality kunne stille lidt mere op end på forrige map. Det var nemlig deres banevalg.

Niveauforskellen var dog mere udtalt på Overpas, hvor det var ren envejstrafik.

's1mple' slappede lidt mere af på andet map, men så er det godt, at NaVi også har en superstjerne i 'Electronic', der noterede sig for utrolige 26 kills på blot 21 runder.

NaVi hiver med sejren 200.000 dollars ned i lommerne. Det svarer til godt halvanden million danske kroner. Vitality må "nøjes" med 600.000 danske kroner for andenpladsen.