E-sport

Heroic vinder afgørende kamp mod Astralis

Heroic-spillerne kan nu glæde sig til at spille foran et propfyldt Royal Arena.

Heroic levede op til favoritværdigheden i danskerfinalen mod Astralis i BLAST Premier Fall Showdown 2022 Europe.

Heroic fik den bedste start på åbnings-mappet Ancient og førte undervejs 12-3, men Astralis fik udlignet til 15-15, inden Heroic trak sig sejrrigt ud af det første map. I overtiden kunne Astralis dog ikke holde stand og tabte 22-20.

I andet map steppede Heroic op og vandt stensikkert med 16-10.

Det var samtidig fjerde gang i lige så mange møder i 2022, at Heroic slog Astralis.

Med sejren har Heroic sikret sig en plads til BLAST Premier Fall Final i Royal Arena, der løber af stablen fra den 23.- til den 27. november.

De otte deltagende hold kæmper om en samlet præmiepulje på cirka 3,2 millioner kroner. Godt 1,5 millioner går til vinderen.