OL-skøjteløber vandt DM - på cykel

16x9

For to år siden repræsenterede hun Danmark i skøjteløb ved vinter-OL.

Nu er 35-årige Cathrine Grage blevet dansk mester - men i en helt anden disciplin. Torsdag vandt hun nemlig damernes cykel-DM i enkeltstart.

"Det kan jeg næsten ikke forstå. Det er ikke gået så godt på de sidste enkeltstarter. Men jeg tror, jeg kørte godt på nedkørslen fra Pøt Mølle", siger Cathrine Grage til cyclingworld.dk efter sejren.

DM-løbet blev kørt over 22 km omkring Hammel. Michelle Lauge vandt sølv, mens Julie Leth tog bronzen.