Rio 2016

Hovsa! Fransk fægter taber mobilen midt under kampen

Franske Enzo Lefort vakte opsigt ved OL, da han midt under en fægtekamp tabte sin mobiltelefon ud af baglommen.

De fleste mennesker gyser ved tanken om at måtte undvære deres mobiltelefon.

Måske var det derfor, at den franske fægter Enzo Lefort valgte stikke sin mobiltelefon i baglommen, inden han gik op på pisten for fægte i 1/16-finalerne i disciplinen fleuret.

Uheldigvis for Lefort røg telefonen ud af baglommen midt under fægtekampen.

Uheldet skete da hans modstander, Peter Joppich fra Tyskland, angreb og tvang Lefort til at undvige, og bedst som franskmanden forsøgte genfinde balancen, fløj den sorte Samsung telefon ud af baglommen og ned på pisten.

Her ses Enzo Leforts telefon ryge ud af baglommen.

Lettere forlegen og forvirret over situationen samlede Lefort hurtigt telefonen op, og gav til sin træner.

Udover at tabe telefonen, tabte Enzo Lefort også matchen mod Joppich med scoren 15-13.

24-årige Lefort er ellers en erfaren fægter, og har både været verdens- og europamester i holdkamp.

Det er uklart, hvorfor Lefort havde telefonen med op på pisten, men på de sociale medier spekuleres der i alt fra frække billeder fra kæresten til anhængighed af spillet 'Pokemon Go'.

En enkelt twitterbruger bakker dog Lefort op - hun mener det er et bevis på at OL-atleter også bare er mennesker: