Fodbold

Kuhn var tæt på at knibe en tåre

2-2 på udebane mod Manchester United. Det var lige ved at være for meget af det gode for træner Allan Kuhn, der havde sin sidste opgave som AaB-træner.

"Jeg har ikke været god til at reflek-tere over det. Men jeg var tæt ved at knibe en tåre. Jeg synes lige pludselig, at det hele var så stort," sagde Kuhn til 3+.

"Når man får det største resultat af dem alle ved at spille 2-2 på Old Trafford, kan man ikke være andet end lige ved at knibe en tåre," mente den afgående succestræner.

Allan Kuhn trådte til, da Bruce Rioch blev fyret efter 3-6-nederlaget til Villarreal, og siden har AaBs deltagel-se i Champions League været et langt lykkeligt eventyr, der kulminerede med kvalifikation til forårets UEFA Cup.

Æren for det gav Allan Kuhn til spillerne, der havde forstået situationens alvor i tide.

"Gutterne skulle vise, at de skulle leve som fodboldspillere i halvanden måned, og alt andet måtte komme bagefter. Også kvinderne," sagde han om projektet.