Fodbold

Aston Villa sikker på UEFA Cup

Mandagens aftenkamp i Birmingham var ikke den helt store oplevelse for de 39.000 tilskuere til Aston Villas opgør mod Hull, men det store flertal kunne glæde sig over en 1-0-sejr til hjemmeholdet.

Efter 33 målløse minutter kom kampens enlige scoring, da et boldtab af Hulls George Boateng satte Villa i gang ved eget straffesparksfelt, og få øjeblikke efter havde Ashley Young lagt op til John Carews scoring.

Sejren betyder, at Villa er sikker på en plads i UEFA Cuppen, mens Hull blot er tre point over nedrykningsstregen.