Fodbold

Ailton hædret af SAS Liga-trænere

Ailton Almeida har fået et endegyldigt bevis for, at han langt om længe er slået til hos FC København. I Tipsbladets traditionelle afstemning blandt SAS Ligaens trænere vandt brasilianeren suverænt og kan nu kalde sig forårets profil.

De 12 trænere har afgivet fem, fire, tre, to og et point, men kunne dog ikke stemme på deres egne spillere. 47 stemmer endte på den brasilianske angriber,

"Det er jeg meget overrasket over, men også meget glad for. At vinde to titler og over i det blive kåret til forårets spiller, det er da fantastisk. Det har været hårdt at kæmpe mig frem, men kåringen som forårets profil viser, at det lykkedes," siger Ailton Almeida til tipsbladet.dk.

Ailton Almeida kom til FC København i sommeren 2007 som ligaens dyreste spiller nogensinde, men han havde overraskende store problemer med at ramme inden for målrammen, og først i dette forår er han for alvor trådt ind i rollen som målscorer.

Angriberens holdkammerat Atiba Hutchinson fik 29 på andenpladsen, mens tredjepladsen blev delt mellem Max von Schlebrügge fra Brøndby og OB's Peter Utaka, der begge fik 12 point.