Fodbold

FCK´erne på bar bund før CL-kval

Det er ikke montenegrinsk fodbold, der har fyldt mest i hovederne på FC Køben-havn spillerne i sommerferien, så lø-verne er foreløbig lidt på bar bund, når det gælder onsdagens modstander i Champions League kvalifikationen Mogren.

"Jeg ved faktisk ikke meget, men de er jo kommet til kvalifikationen til Champions League så noget må de kunne," lyder det fra Ailton Almeida, der er helt på niveau med sine holdkammerater, når det gælder viden om den kommende modstander.

"Jeg ved stort set ikke noget som helst om dem. Vi har fået lidt at vide om, hvordan de spiller, men jeg kan ikke nævne en eneste spiller fra deres hold," siger Hjalte Bo Nørregaard til TV2 Sporten

Heldigvis har træner Ståle Solbakken været mere flittig med sine lektier i ferien.

"De blev suveræne mestre i Montenegro med lige så mange point, som vi tog i Superligaen og det er et hold med nogle gode offensive individualister og en fornuftig defensiv, så vi skal gå efter at holde nullet i Parken og lave et par mål inden vi skal derned og spille retur kamp i 35 graders varme," siger Ståle Solbakken til TV2 Sporten.

Du kan se FC Københavns Champions League kvalifikationskamp mod Mogren på TV2. Det er onsdag fra kl. 20.00