Fodbold

FCK-træner glad for finanskrisen

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, lyder klicheen - og ifølge Ståle Solbakken er der noget om snakken. En trægt fod-boldøkonomi rundt omkring i Europa har sikret, at FC København træneren sta-dig har alle sine profiler i truppen før jagten på Champions League onsdag mod Mogren.

"Jeg er glad for finanskrisen, når den har den effekt. Det er vigtigt, at vi har stabilitet og kontinuitet på holdet og det gør, at vi kan bygge videre på det, vi gjorde rigtigt godt sidste sæson og håbe, at vi gør det endnu bedre i den her, selvom vi præsterede maksimalt i alle turneringer i sidste sæson," siger Solbakken til TV 2 Sporten.

På rygteplan har både Atiba Hutchinson og Jesper Christiansen været på vej mod et sommerskifte, men foreløbig er mesterskabstruppen intakt.

"Hvis vi kan undgå salg, så er den nuværende trup god nok til at opfylde vores ambitioner, så hvis ikke der kommer mulighed for at hente en kanonspiller, så har vi ikke brug for indkøb," siger Ståle Solbakken.

Du kan se FC Københavns Champions League kvalifikationskamp mod Mogren på TV 2. Det er onsdag fra kl. 20.00