Fodbold

Laudrup får stor ros i Spanien

Økonomisk trængte Mallorca var spået en plads i nedrykningskampen i den spanske liga, men Michael Laudrups tropper har overrasket positivt, og holdet er på en ottendeplads inden søndagens hjemmekamp mod Malaga.

Det er noget, der giver respekt i Spanien, hvor B.T. har snakket med flere fodboldeksperter og fodbold-personligheder, der alle er begejstre-de for danskerens arbejde på ferieøen.

- Det er fabelagtigt, hvad Michael Lau-drup har leveret med Mallorca, siger Barcelonas sportsdirektør Andoni Zubizaretta, der spillede sammen med Laudrup under Johan Cruyff i 1990'erne.

- Med mindre Mallorca flopper fuldstæn-dig i det nye år, så vil Laudrup være kørt i stilling til et af de få top-jobs i den spanske liga, når der sker udskiftninger, lyder det fra avisen Marcas sportsredaktør Santiago Segurola.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at Michael sagtens kan ende i Real Madrid eller Barcelona, siger fodboldekspert på TVE og tidligere holdkammerat med Laudrup i Barcelona, Julio Salinas til B.T.

Julio Salinas hæfter sig ved, at Michael Laudrup har formået at få sit undertippede mandskab til at veksle mellem poleret og offensiv fodbold og mere kynisk spil med vægt på dødbolde.