Fodbold

Mourinho mobber FC Barcelona

I sidste sæson stod José Mourinho i spidsen for Inter, da italienerne slog Barcelona ud af Champions League.

Dengang kunne man se en hoverende Mourinho spæne ind over banen med hånden i vejret, efter det samlede avancement var sikret. En gerning der har gjort portugiseren til en ekstremt upopulær skikkelse i Barcelona.

For selvom Mourinho tidligere har været ansat i FC Barcelona som assistenttræner, så er der ikke mange varme følelser mellem den nuværende Real Madrid-træner og den catalanske storklub.

Således har José Mourinho i vanlig, provokerende stil, i dag udtalt, at "El Clásico" opgøret mod FC Barcelona mandag bliver endnu sjovere end sidst, han slog Barcelona.

Portugiseren sluttede af med at sige, at Barcelona har vundet næsten alt - undtagen Champions League finalen på Bernabeu. En kamp som Mourinho som bekendt vandt med sit daværende hold Inter.