Fodbold

Guardiola er stolt af sit hold

Det var sikkert kun de mest dedikerede Barcelona-fans der havde troet på, at den catalanske klub ville løbe Real Madrid totalt over ende. Men det var lige præcis, hvad der skete, og Barcas træner Josep Guardiola var også en tilfreds mand efter kampen.

- Det var måden vi gjorde det på, der gør mig stolt. Nu skal vi bare slappe af og nyde vores sejr. Kampe som denne forekommer meget sjældent, siger han ifølge klubbens hjemmeside.

- Men der er stadig mange kampe tilbage, og vi er kun to point foran Real Madrid og begge hold har et utrolig højt niveau, fastslår han.