Fodbold

Leonardo overtager efter Benitez

Det bliver den tidligere Milan-træner Leonardo, der overtager det ledige job i Inter efter Rafael Benitez, der blev fyret lillejuleaften.

Brasilianeren har underskrevet en kontrakt med de forsvarende Champions League-mestre, der løber frem til juni 2012.

Den 41-årige træner var ikke specielt imponerende i sin hidtil eneste sæson på trænerbænken, da han førte Inters bysbørn fra AC Milan frem til tredjepladsen i sidste sæson i Serie A.

Det er ikke et skifte, der er faldet i god jord, hos Milans fans, der allerede nu har erklæret brasilianeren for en forrædder.