Real Madrid vil sælge til januar

I løbet af de sidste to sæsoner har Real Madrid investeret heftigt i flere store spillere. Ikke alle er dog slået til, og derfor åbner klubben nu for at slippe spillere, hvis buddet altså er af den rigtige størrelse.
- Hvis der kommer et stort bud på nogle spillere i januar, så kunne vi godt finde på at sælge nogle spillere, siger Real Madrids direktør, Jorge Valdano, til Corriere dello Sport.
Det puster igen gang i rygterne om, at Inters nye træner, Leonardo, ønsker at hente sin gode ven Kaka til de forsvarende Champions League mestre fre Milano.
Kaka selv har ellers afvist, at han er på vej væk, men spillerens mange skader og ustabile form har gjort, at han kan få svært ved at blive fast mand på Real Madrids stjernespækkede mandskab. Tilbage står så spærgsmålet om den inkarnerede AC Milan spiller vil kunne finde glæde ved at trække ærkerivalernes blå-sorte trøje over hovedet.