Brøndby ansætter ny sportschef

Siden Anders Bjerregaard den 9. december sidste år sagde op i Brøndby IF, har klubben ikke haft en sportschef.
Sådan en har de blå-gule nu ansat, og valget er faldet på den tidligere spiller i Brøndby IF, Ole Bjur, der starter i sit nye job den 1. marts, skriver klubben i en fondsbørsmeddelelse.
Han når således ikke at hjælpe Brøndby i januars transfervindue, men det kan ikke sætte skår i glæden.
Målsætningen er indfriet
- Jeg er glad for, at Brøndby IF er lykkedes med at overholde målsætningen om at have den nye ledelse klar inden nytåret, siger bestyrelsesformand Per Bjerregaard.
- Med en fornyelse af bestyrelsen på generalforsamling i starten af december, og med en daglig ledelse bestående af administrerende direktør Jan Lockhart samt økonomichef Jesper Jørgensen og nu sportschef Ole Bjur står vi rigtig godt rustet til fremtiden.
42-årige Ole Bjur spillede i Brøndby fra 1991 til 2001. Han har siden oktober været tilkyttet trænerteamet i klubben fra Vestegnen.