Fodbold

Chelsea-træner: Krise ikke ovre

Chelsea-manager Carlo Ancelotti er særdeles lettet over onsdagens 1-0-sejr over Bolton, som var holdets første i syv kampe i Premier League.

Men Ancelotti føler sig ikke sikker på, at Chelseas krise er overstået.

- Vi må vente og se. Sejren og præstationen er et meget vigtigt skridt på vejen, siger Chelsea-manageren, der mener, at de tre point mod Bolton var tiltrængte.

Førte ellers Premier League

- Vi havde brug for denne sejr til at komme videre.

- Sejren gør det muligt at glemme de dårlige ting, og den vil give os mere tro på os selv i fremtiden, siger Ancelotti.

For halvanden måned siden førte Chelsea Premier League, men den lange periode uden sejre har også haft stor betydning i tabellen, hvor Chelsea er placeret på en fjerdeplads - fire point efter topholdet Manchester United.