Fodbold

Slut med tvivl: Agger bliver

Først skulle han blive, så skulle han væk, og så fandt journalister ud af, at han var blevet tilbudt til klubber rundt om i Europa.

Der har allerede været sagt og skrevet meget i fortællingen om danske Daniel Aggers fremtid i Liverpool. Men nu skulle det være sikkert: Agger bliver i den engelske storklub.

- Daniel Agger er ikke blevet 'tilbudt' til nogen som helst. Daniel Agger er Liverpool-spiller, siger klubbens manager Roy Hodgson således til Liverpools hjemmeside.

Skruppelløse mennesker

- Så hvis du hører, at Daniel er blevet 'tilbudt', så har det ikke noget med Liverpool Football Club at gøre.

- Det stammer fra skruppelløse mennesker, der spekulerer og ser på spillere, som ikke har spillet de sidste par uger og således foreslår, at de er ledige, siger Hodgson og slår samtidig fast, at Agger formentlig starter inde i næste Premier League-kamp.

- Men hver gang du læser sådan noget, er det usandt, siger Hodgson, der dog må finde sig i, at Daniel Aggers agent, Per Steffensen, også afviser at have tilbudt Agger til andre klubber.