Fodbold

Fodboldmirakel af Bendtners hold

Nicklas Bendtner var ude af truppen med en skade, men han hun kunne trods alt glæde sig over, at hans holdkammerater fra Sunderland leverede et fodboldmirakel i bundopgøret mod Blackburn på hjemmebane.

Indtil fem minutter før tid var gæsterne fra Blackburn foran 1-0 på Simon Vukcevic' føringsmål, men to drømmemål i slutminutterne af David Vaughan og Sebastian Larsson gav Sunderland tre point.

Stemningen af mirakel blev forstærket af, at det var Martin O'Neils første kamp som manager for Sunderland.

To fantastiske mål

David Vaughans mål til 1-1 var et knaldhårdt spark fra distancen. Og stemningen blev ellevild på Stadium of Light, da Sebastian Larsson på et frispark kringlede bolden ind over muren og ned ved nærmeste stolpe.

Nicklas Bendtners erstatning i front Connor Wickham gjorde ikke meget væsen af sig, og danskerens plads på holdet er ikke umiddelbart truet.

De tre point sender Sunderland op på den rigtige side af nedrykningsstregen, mens Blackburn fortsat er næstsidst.