Fodbold

Bernier om skifte: Ekstremt glad

Det er en glad Patrice Bernier, der til næste sæson forlader Lyngby til fordel for Montreal Impact.

"Jeg er ekstremt glad for at komme hjem og fortsætter min karriere i Montreal Impact. MLS er et stort projekt for mig og for organisationen. På dette tidspunkt i min karriere er det en udfordring, der virkelig motiverer mig," siger den 32-årige midtbanespiller til Impacts hjememside og tilføjer:

"Jeg er glad for at skifte til MLS, når jeg er på mit højeste."

Han har viden og intelligens

I den canadiske klub er træneren også glad for at få Bernier tilbage.

"Vi har snakket med Patrice i noget tid nu, og vi er ekstremt glade for, at han skifter til Impact med henblik på 2012-sæsonen. Hans mange års erfaring fra ligaer i Europa vil sikre at holdet får tilført viden og intelligens," siger træner Jesse Marsch.

Patrice Bernier spillede for Montreal Impact fra 2000 til 2002. Siden har han været tilknyttet Moss, Tromsø, Kaiserslautern, FC Nordsjælland og altså senest Lyngby, hvor han har været i knap et halvt år.