Fodbold

TOP 4: Smertefulde Nilsson-nederlag

Roland Nilsson er blevet fyret i FC København efter kun et halvt år i trænersædet for de forsvarende mestre. Sporten.tv2.dk ser tilbage på nogle af de kampe, der kan have været udslagsgivende for svenskerens fyring.

16. august 2011: NEDERLAG 1-3 hjemme mod Viktoria Plzen i Champions League kvalifikation

FC København var seedet i kvalifikationen til Champions League, og derfor var det yderst skuffende, at måtte indkassere et resultat på hjemmebane, der stort set umuliggjorde kvalifikation.

29. september 2011: NEDERLAG 0-3 ude mod Standard Liege i Europa League gruppespil

Belgierne var direkte rivaler i puljespillet i Europa League. FC København blev spillet helt ned under græsset af de spillelystne belgiere og dermed også ud i EL-mørket.

24. oktober 2011: NEDERLAG 1-3 hjemme mod FC Nordsjælland i Superligaen

På eget græs bliver de forsvarende mester nærmest udstillet af et sprudlende FCN-hold. Nederlaget bliver begyndelsen til en periode, hvor FCK's ellers enorme forspring i ligaen begynder at svinde ind.

20. november 2011: NEDERLAG 1-2 ude mod Brøndby i Superligaen

Det gør altid ondt på FCK at tabe mod rivalerne fra Brøndby, men i denne kamp var det ellers kriseramte Brøndby, der var bedst, og tog sejren.