Fodbold

TV: Bag om Ankerdals nye program

Forberedelserne til TV 2 Sportens nye magasinprogram, Ankerdal på NEWS, er i fuld gang.

I programmet inviterer Morten Ankerdal tre danske idrætsudøvere ind i studiet til at diskutere de sportshistorier, der har trukket flest overskrifter i ugen, der gik. Vigtigst af alt er, at panelet forholdet sig til historierne set fra deres eget perspektiv.

I den forgangne uge samlede Morten Ankerdal nogle af de elitesportsudøvere, som skal være med i panelet. De skiftede rollen som sportsstjerne ud med rollen som filmstjerne for en stund, da der skulle optages en trailer til programmet.

Her ovenfor kan du få et indblik i, hvordan det gik og høre mere om, hvad programmet går ud på. Ankerdal på NEWS bliver sendt for første gang på TV 2 NEWS torsdag d. 22. marts kl. 18:00.

Du kan klikke ind på programmets facebookside, hvor vi hver mandag løfter sløret for en række af de emner, der bliver diskuteret i programmet.

Facebooksiden finder du i linkboksen til højre.