Arsenal sikrer sig CL-billet

I skyggen af mesterskabskampen mellem Manchester City og Manchester United spillede tre klubber om tredjepladsen i Premier League, som giver direkte adgang til Champions League i næste sæson.

Arsenal trak sig sejrrigt ud af den duel, da holdet vandt 3-2 ude over West Bromwich Albion, som ellers førte 2-1.

Arsenal slutter på tredjepladsen med 70 point, et point mere end Tottenham, som vandt 2-0 hjemme over Fulham.

Tottenham måske i CL

Det tredje hold, de var med i opløbet, Newcastle, tabte 1-3 ude til Everton og slutter på femtepladsen. Med fjerdepladsen er Tottenham som udgangspunkt sikret kvalifikationskampe til Champions League i næste sæson.

Hvis Chelsea på lørdag vinder Champions League-finalen over Bayern München, tager Chelsea dog den fjerde engelske plads.

Chelsea fik en glimrende optakt til finalen i München ved at vinde 2-1 hjemme over Blackburn. Chelsea stillede med en del reserver for at spare spillere til finalen.