EM i fodbold (M)

Trods kritik: Spanien holder fast

Spanien er i lang tid blevet hyldet både for deres lækre tiki-taka-pasningsspil, men efter kvartfinalen mod Frankrig, her der været en del kritik fremme om, at deres varetægt af bolden i kampene, dræber spændingen og i længden gør fodbolden kedelig.

Det er især tanken om at forsvare med bolden, der har fået kritikerne til åbne op for deres indsigelser mod den spanske spillestil.

Men det er ikke en kritik, der bekymrer Barcelona-spilleren Andres Iniesta.

"Det er den metode, der har givet os succes. Vi kan ikke glemme, at vi for få år siden ændrede spansk fodbolds historie, og vi kan heller ikke glemme måde, vi gjorde det på," lød det fra Iniesta på tirsdagens pressemøde i den spanske lejr.

Særlig forskellighed

Midtbanespilleren mener heller ikke, at kritikerne kan klandre det spanske hold i diskussionen om den spanske spillestil. I stedet mener han, at man skal kigge på den anden banehalvdel.

"Når du har et hold, der hele tiden angriber, men du angriber mod et hold, der lukker defensiven og ikke efterlader dig rum, så er det selvfølgelig ikke lige så attraktivt som en åben kamp, hvor begge hold vil vinde," sagde Iniesta, der dog ikke mener kritikken er lig med manglende respekt for det spanske hold.

"Nej. Fodbold er fantastisk på den måde. Ikke alle kan lide det samme, og ikke alle er enige, og det er den forskellighed, der gør det til noget særligt."

SPANIEN

I kvalifikationen stod det ret hurtigt klart, at de regerende europamestre fra Spanien ville sikre sig deltagelse ved slutrunden i Polen/Ukraine. Holdet vandt alle otte kampe i kval-gruppen mod henholdsvis Tjekkiet, Skotland, Lithauen og Lichtenstein.

EM-deltagelse: Niende gang Bedste placering: Guld i 1964 og 2008 Landstræner: Vicente del Bosque