EM i fodbold (M)

Uheldigt: Balotelli tegnet som King Kong

EM i Polen og Ukraine har i flere omgange været skæmmet af racisme fra fans, men nu er en ny historie dukket op.

Men hvor det normalt er modstanderholdets fans, der kommer i uheldigt lys, så er det denne gang en avis fra spillerens eget land.

Nærmere betegnet Mario Balotellis land Italien og avisen La Gazetta dello Sport.

I den er angriberen tegnet som kæmpe-gorillaen King Kong, der sidder på toppen af Londons varemærke-tårn Big Ben. Meningen med tegningen er ifølge avisen, at illustrere Balotellis overlegenhed i kampen, men sammenligningen med King Kong har vækket harme i både italien og udlandet.

Ifølge avisen The Guardian er Balotelli meget ked af tegningen.