Fodbold

"Michael Laudrup bliver toptræner"

Michael Laudrups assistent Erik Larsen glæder sig til endnu en sæson i sel-skab med det danske verdensnavn. Duoen skal forsøge at fastholde Swanseas position, som en positiv overraskelse i Premier League, og Larsen er ikke i tvivl om, at Michael Laudrup er den rette mand til jobbet.

"Jeg tror virkelig at Michael har det samme potentiale som manager, som han havde som spiller," fortæller Larsen til Swanseas hjemmeside.

Michael Laudrup er blevet kåret som den bedste udlænding i Spanien igennem de sidste 25 år af sidste århundrede, selvom han spillede sammen med navne som Hristo Stoichkov og Romario, og Erik Larsen tror, at han kan overføre sin fodboldkunnen til trænerkarrieren.

Stor respekt for engelsk fodbold

"Det tager længere tid, at blive en toptræner end en topspiller, fordi der er så mange lektioner at lære og så mange aspekter, som skal opleves, men han når derop," mener Erik Larsen.

"Mit job er at assistere Michael og klubben, så godt jeg kan. Han tror meget på teamwork, men giver også plads til at individer kan udfolde sig inden for kollektivet. Han stoler på dig," lyder det fra Larsen.

"Personligt så har jeg stor respekt for Premier League, og glæder mig til muligheden for at arbejde med et så stort globalt brand," siger assistenttræneren med henvisning til Laudrup.