Fodbold

Lars Høgh guider: Her er målmændenes styrker

Lars Høgh, målmandstræner for landsholdet (54 år, 817 kampe for OB, 8 landskampe), vurderer plusserne hos de tre, der kæmper om at blive første målmand på VM-holdet:

STEPHAN ANDERSEN, Evian:

Reaktionsstærk, stor springkraft giver ham fordele i feltet, spiller godt med fødderne, river redninger ud, som der er brug for, og så er han mental stærk – jo større kampe, jo bedre for ham! Spiller desværre ikke for klubholdet for tiden, men holder niveauet.

KASPER SCHMEICHEL, Leicester City:

Har arbejdet sig fantastisk op på egen ihærdighed, fantastisk professionel indstilling, kan alle sparkeformer, sparker meget langt og det kan være et angrebsvåben, han er 100 procent til træning og skal næsten hives fra banen, når det er slut. Stiller store krav til sig selv.

JESPER HANSEN, FC Nordsjælland:

Har arbejdet sig op fra at være en ganske god målmand til at være en international målmand. Han løftede sit spil betydeligt i Champions League. Den målmand i Danmark med det bedste spark. Hans ”sydamerikanske” udspark er i topklasse og milimeter præcise. Reaktionsstærk og meget modig.

Høghs fællesnævner: ”Alle tre er moderne målmænd…dvs. de kan spille med fødderne, de er forudseende og offensive i deres spillestil.