VM i fodbold 2014 (M)

Ramadan sender VM-profiler i dilemma: Vil de faste i varmen?

Du kan se alle kampe og meget mere fra VM på TV 2 Play

Senere lørdag tager spillerne ved VM i Brasilien hul på ottendedelsfinalerne. Men dagen markerer også begyndelsen på den muslimske fastemåned, ramadanen. Det giver problemer for en del af VM-stjernerne.

Under ramadanen må praktiserende muslimer nemlig hverken spise eller drikke fra solopgang til solnedgang.

Men det advarer sportsmedicineren Heather Gillespie imod. I den brasilianske varme risikerer spillerne nemlig at dehydrere under kampene, fortæller hun til NBC News.

- De kan få det dårligt, og det kan føre til hedeslag, siger hun.

Af de 16 hold, der har kvalificeret sig videre fra gruppespillet ved VM-slutrunden, har lande som Tyskland, Frankrig og Belgien flere muslimske spillere på holdet.

Blandt VM-profilerne, der er i et dilemma, er franskmændene Karim Benzema, Mahmadou Sakho og Moussa Sissoko, Tysklands Mesut Özil og Sami Khedira samt de belgiske spillere Marouane Fellaini og Mousa Dembélé.

- Ramadanen starter på lørdag, men jeg vil ikke deltage, fordi jeg arbejder, har Özil udtalt ifølge NBC News.

Blandt holdene i ottendedelsfinalerne er også Nigeria, hvor en stor del af befolkningen er muslimer, og overraskelsen Algeriet, hvor islam er den officielle religion.

Fifa-læge Jiri Dvorak mener dig ikke, at der er noget at bekymre sig over. Fasten vil ikke forringe spillernes fysiske tilstand, forklarede han på en pressebriefing tidligere på ugen.

- Vi har foretaget omfattende undersøgelser af spillere under ramadanen, og konklusionen var, at hvis ramadan følges korrekt, vil der ikke være nogen reduktion i spillernes fysiske præstationer, sagde Jiri Dvorak.

Manchester City-profilen Yaya Toure udtalte før VM, at han ville droppe fasten, hvis det lykkedes Elfenbenskysten at gå videre fra gruppen.

- Faste? Har du set vejret? Jeg ville dø, sagde Yaya Toure til The National.

Den første ottendedelsfinale spilles lørdag klokken 18.00, når Brasilien møder Chile. To lande, som ikke rammes af fastemåneden.

VM på TV 2

Se TV 2's sendeplan for VM HER.

VM i fodbold varer fra 12. juni til 13. juli, og TV 2 sender 33 VM-kampe direkte - og ALLE VM-kampene (også dem fra DR) on demand på TV 2 Play.

Peter Schmeichel er vært i VM-studiet og får blandt andet besøg af eksperterne Flemming Povlsen, Niclas Jensen, Thomas Frank, Niels Frederiksen og landstræner Morten Olsen.

I kommentatorboksen vil tre par få mikronerne på skift - Flemming Toft og Morten Bisgaard, Thomas Kristensen og Jess Thorup samt Zak Egholm og Nicolai Stokholm.

På tv2.dk vil der naturligvis også være en massiv dækning på vores VM-sitet - vm.tv2.dk. Blandt andet vil Zak Egholm hver morgen åbne op for webtv-programmet "Zaks Zone" med VM-nyheder, analyser og eksperter i studiet. Eksperterne i 'Zaks Zone' bliver de to tidligere landsholdsspillere Nicolai Stokholm og Søren Larsen.

Endelig vil TV 2 som altid også være massivt på stede på de sociale medier, hvor TV 2's VM-hashtag er #sambabold

VM-manager på TV 2

  • Få chancen for at vinde en bil med TV 2s Managerspil. Stil dit eget drømmehold til VM Manager spillet.
  • Gå ind på manager.tv2.dk – så bliver VM fodbold mere spændende!