Fodbold

Norsk landsholdsspiller: Rooney ser lidt tyk ud

Trænger Rooney til at smide et par kilo? Ukendt

England tager onsdag i mod Norge i en testkamp på Wembley.

Og selvom Premier League-stjernerne er store forhåndsfavoritter, frygter nordmændene ikke mødet med Three Lions.

- Nej, Rooney ser jo lidt små-tyk ud, siger Molde-spilleren Vegard Forren til norsk TV 2.

- Det er selvfølgelig gode spillere, og flere af dem er allerede i god form efter tre kampe i Premier League. Men vi glæder os, siger den 26-årige nordmand, der dog anerkender modstandernes kvalitet.

- Det er næsten lidt skræmmende, siger forsvarsspilleren.

- Men det er jo i sådanne kampe og til sådanne oplevelser, at man ønsker at bidrage. Og det må man jo bare glæde sig til.

- Vi ved selv, at vi er et godt hold, så der er ingen grund til at gå rundt og tro, at vi ikke kan stoppe dem.

- Det er gode spillere, og vi glæder os til at møde dem. Og vi skal nok give dem kamp til stregen.

Både England og Norge tager i næste uge fat på EM-kvalifikationen med kampe mod hhv. Schweiz og Italien.