Fodbold

Dansk talent på besøg i Bayern München: Ikke imponeret

Mange af europas topklubber prøver at finde den næste store diamant ved at invitere unge talentfulde spillere til en prøvetræning i klubben. 

En af dem er 16-årige Nikolaj Kirk, der for nylig var til prøvetræning i storklubben Bayern München.

- Det er en af de største klubber i verden, hvis du spørger mig, siger Nicolaj Kirk.

Kirk spiller til dagligt for FC Midtjyland, hvor han også går på deres akademi, og selvom omgivelserne i Tyskland var helt i top, så følte den 16-årige dansker, at han sagtens kunne være med på fodboldbanen.

- Jeg var lidt overrasket over niveauet dernede. Det var ikke specielt højt, siger en selvtillidsfuld Nicolaj Kirk.

Nicolaj Kirk spiller på det danske U16 landshold.

Du kan se hele interviewet med det unge danske fodboldtalent i klippet ovenover.