Husker du: Gravesens drømmemål i dansk hævn-sejr
Danmark fik en sød hævn for det triste nederlag i 1989, da landsholdet tævede Rumænien i Bukarest med 5-2 i en kvalifikationskamp til EM i 2004.
Kampen blev spillet på en forfærdelig grusbane i Bukarest på stadionet Lia Manolio, hvor 60.000 tilskuere så Danmark ydmyge det rumænske landshold med en knusende sejr, der var med til at sende landsholdet til EM i Portugal.
Morten Olsen måtte også i 2003 se sit hold komme bagud, endda to gange, idet Rumænien førte både 1-0 og 2-1 i første halvleg.
Men anden halvleg blev til en ren dansk legestue på grusbanen, hvor Danmark scorede fire gange mod modløst rumænsk mandskab.
Kampens store højdepunkt var det danske mål til 2-2 i starten af anden halvleg, hvor Thomas Gravesen fra midterlinjen sendte bolden over den rumænske målmand, der var på en kæmpe skovtur uden for straffesparksfeltet.
Kampen blev også en stor triumf for Dennis Rommedahl, der scorede to af de danske mål.