Dansk midtbanetalent forlader Inter

I sin tid som ungdomsspiller var Patrick Olsen regnet som et af dansk fodbolds absolut største talenter, men tiden som udlandsprofessionel har ikke været nogen succes for den danske midtbanespiller.

Mandag har den tidligere Brøndbyspiller fået ophævet sin kontrakt med Inter og er dermed at betragte som arbejdsløs fodboldspiller.

- Vi har fået ophævelsen af hans kontrakt med Inter på plads. Så kan han frit finde en ny klub, siger Olsens agent, Niclas Jensen, til bold.dk.

I det seneste år har Patrick Olsen været udlejet til Strømsgodset i den bedste norske række, men klubbens danske træner, David Nielsen, gav ikke sin landsmand meget spilletid.

Et par år uden kamppraksis har gjort, at Patrick Olsen også mistede sin plads på det succesrige U21-landshold, hvor en del af hans jævnaldrende kolleger fra årgang 94 har vigtige roller.

Olsen var dog med, da U-landstræner Jess Thorup i januar havde den næste generation af U21-talenter med på træningslejr i Tyrkiet

TRANSFER TV

SÃ¥dan sender TV 2 SPORT fra transfervinduets sidste dag:

17:30 - 19:00 direkte på TV 2 SPORT 21:35 - 22:25 direkte på TV 2 SPORT 23:00 - 01:00 direkte på TV 2 SPORT

Derudover kan du dagen igennem følge rygtestrømmen her på tv2.dk, hvor vi også vil krydre med videoklip fra Transfer-TV.

Som dagen skrider frem vil vi have reportere rundt om i både ind og udland, hvor vi vil tale med hovedpersonerne.

Du kan også se Transfer-TV på TV 2 PLAY.