Nu koger det i Norge: Spansk avis spår Ødegaard Real-debut
Martin Ødegaard er udset til at blive det næste store i norsk fodbold. Det har været et faktum efter teenageren blev solgt til selveste Real Madrid.
Og skal man tro journalist for AS, Carlos Forjanes, så kan den blot 16-årige spiller få debut for kongeklubben, når holdet spiller mod lokalrivalerne fra Getafe.
Det skriver den norske avis VG onsdag.
- Ja, jeg skriver at Ødegaard er en af de få Castilla-spillere (Real Madrids ungdomshold, red.), som Ancelotti har tænkt sig at bruge mod Getafe, bekræfter journalisten, der følger Real Madrid tæt.
Det var blot tilbage i januar, at Ødegaard forlod barndomsklubben Strømsgodset, hvor han havde gjort kometkarriere.
I første omgang skal truppen til kampen udtages.
- Jeg tror, Ødegaard kommer til at spille, hvis han er i truppen, lyder det fra Forjanes.