Husker du? Hånlig FCK-boss kører i traktor til FCM-kamp
Tilbage i sæsonen 2002/2003 var FC Midtjylland endnu blot en ung klub med store ambitioner. FC København var derimod en etableret magtfaktor i dansk fodbold.
Men dengang lige som i dag, kunne klubberne ikke lade være med at drille hinanden lidt.
Det hele startede med lidt drillerier fra daværende FCK-boss Flemming Østergaard i en avis, hvor han lavede tykt grin med Jylland. Det fik FC Midtjylland til at invitere selvsamme Østergaard til kamp i Herning.
Det særlige var, at køretøjet til stadion var - en traktor!
I vanlig overlegen stil fortalte Østergaard, at de har mindreværdskomplekser 'herovre' efter han er steget ind i den brummende traktor.
FC København vandt dengang kampen med 2-1.
Nu - 12 år senere - er historien lidt en anden. FC Midtjylland har nemlig vundet det danske mesterskab for første gang i klubbens historie mens FC København er henvist til andenpladsen.