Fodbold

Vindere og tabere: Her er fordelingen af TV-penge

Da Sønderjyske søndag tabte 0-5 til AaB var det ikke kun nul point, en betydeligt dårligere målscore og et mentalt slag, de måtte køre hjem med. Det kostede også klubben 1,8 millioner kroner.

Sådan kontant kan regnskabet gøres op, hvis man kigger på fordelingen af TV-penge i Superligaen. Noget af den samlede fordeling af den store sum penge skete efter 11. runde, som blev afviklet i weekenden, og her betød Sønderjyskes nederlag, at de mistede deres flotte 2. plads og i stedet for må tage til takke med en fjerdeplads.

Fordelingen af pengene afgøres efter den aktuelle placering i Superligaen, og der er 1,8 millioner kr i forskel på nummer to og nummer fire.

Trods det lille fald for Sønderjyske, så må deres fjerdeplads betegnes som overraskende flot bedømt på forventningerne før sæsonstarten, og derfor lever regnskabsafdelingen i Sønderjylland nok situationen.

FC Midtjylland topper Superligaen, og får derfor sat 5,9 mio kroner ind på kontoen. Det er en betydelig sum højere end bundproppen Hobro, som må nøjes med beskedne 200.000 kroner.

Her er fordelingen af TV-pengene efter 11. runde i Superligaen.

FC Midtjylland: 5,9 millioner kroner.

FC København: 4,3 millioner kroner.

Randers FC: 3,2 millioner kroner.

Sønderjyske: 2,5 millioner kroner.

AaB: 2,2 millioner kroner.

OB: 1,8 millioner kroner.

FC Nordsjælland: 1,5 millioner kroner

Brøndby: 1,2 millioner kroner.

AGF: 900.000 kroner.

Esbjerg: 700.000 kroner.

Viborg: 400.000 kroner.

Hobro: 200.000 kroner.

Superligaen - Stilling

  1. F.C. København - 31P
  2. FC Midtjylland - 31P
  3. AaB - 25P
  4. Brøndby IF - 25P
  5. SønderjyskE - 25P
  6. Randers - 23P
  7. FC Nordsjælland - 22P
  8. OB - 21P
  9. AGF - 17P
  10. Viborg - 17P
  11. Esbjerg - 14P
  12. Hobro - 8P

Topscorer

  • 13 - Lukas Spalvis
  • 9 - Bruninho
  • 9 - Rasmus Festersen
  • 7 - Viktor Lundberg
  • 7 - Teemu Pukki
  • 7 - Kenneth Zohore
  • 7 - Johan Absalonsen
  • 7 - Thomas Enevoldsen