Fodbold

Medie: Her er Sveriges startopstilling

Sverige har tre ændringer i startopstillingen til tirsdagens fodboldbrag i Parken i forhold til de 11 spillere, Erik Hamrén sendte i aktion i den første playoff-kamp mod Danmark forleden.

Ifølge Fotbollskanalen blev de svenske landsholdsspillere ved frokostbordet præsenteret for startopstillingen, som skulle se således ud:

Andreas Isaksson - Mikael Lustig, Andreas Grankvist, Erik Johansson, Pierre Bengtsson - Emil Forsberg, Kim Källström, Oscar Lewicki, Sebastian Larsson - Marcus Berg, Zlatan Ibrahimovic.

Dermed er Erik Johansson, Sebastian Larsson og Pierre Bengtsson i denne omgang med fra start. Jimmy Durmaz tager plads på bænken af taktiske årsager, mens Mikael Antonsson misser kampen på grund af en skade, og det samme gør Martin Olsson, som måtte udgå fra mandagens træning.

Husk, at du kan følge en liveblog fra den afgørende playoff-kamp i aften klokken 20.45. TV 2 SPORTS fodboldkommentator Flemming Toft sidder klar til analysere kampen, lige som han også svarer på spørgsmål fra brugerne.

Sveriges startopstilling mod Danmark 1. kamp

Andreas Isaksson (GK) Mikael Lustig  Andreas Granqvist Mikael Antonsson Martin Olsson Jimmy Durmaz Oscar Lewicki Kim Källström Emil Forsberg Zlatan Ibrahimovic Marcus Berg.

Danmarks startopstilling mod Sverige 1. kamp

Kasper Schmeichel (GK) Simon Kjær Daniel Agger Riza Durmisi Lars Jacobsen William Kvist Christian Eriksen Thomas Kahlenberg Martin Braithwaite Nicklas Bendtner Viktor Fischer

Sådan sender TV 2 SPORT fra landsholdslejren

  • Mandag d. 16. november

    22:55-23:25: SportsCenter Ekstra: Vejen til EM

  • Tirsdag d. 17. november

    22:45-23:50: SportsCenter Ekstra: Vejen til EM (direkte fra Telia Parken efter kampen mod Sverige)