Fodbold

Officielt: Her er Sveriges startopstilling

Sveriges startopstilling er netop blevet offentliggjort, og ganske som forventet har Erik Hamrén foretaget tre udskiftninger i forhold til lørdagens startformation mod Danmark.

Han stiller med følgende spillere, når det går løs klokken 20.45:

Andreas Isaksson – Mikael Lustig, Andreas Granqvist, Erik Johansson, Pierre Bengtsson – Sebastian Larsson, Oscar Lewicki, Kim Källström, Emil Forsberg –  Zlatan Ibrahimović, Marcus Berg.

Nye i startelleveren er Erik Johansson, Pierre Bengtsson og Sebastian Larsson. Ingen af de tre startede inde, da Sverige i lørdags vandt 2-1 i lørdagens opgør. D

Erik Johansson kom allerede ind i den første kamp mod Danmark, da FC København-stopperen Mikael Antonsson udgik med en skade efter en halv time.

Til venstre for sig får Johansson en ny venstreback, og det bliver den tidligere FCK-spiller Pierre Bengtsson. I lørdags spillede Martin Olsson pladsen, men Norwich-backen har været plaget af sygdom i de seneste dage.

Endelig har den svenske landstræner, Erik Hamrén, valgt at bænke Jimmy Durmaz. I stedet for Durmaz har Sunderland-spilleren Sebastian Larsson fået chancen i højre side af midtbanen.

Helt i front starter stjerneangriberen Zlatan Ibrahimovic, som scorede til 2-0 i den første kamp. Ved siden af sig har PSG-profilen igen fået selskab af Marcus Berg.

Danmarks startopstilling mod Sverige 1. kamp

Kasper Schmeichel (GK) Simon Kjær Daniel Agger Riza Durmisi Lars Jacobsen William Kvist Christian Eriksen Thomas Kahlenberg Martin Braithwaite Nicklas Bendtner Viktor Fischer