Vildt: Dansker scorer fra egen banehalvdel

Den tidligere AGF og OB-back Mikkel Kirkeskov scorede fra 50 meter, da hans hold Aalesund vandt 4-1 mod maltetiske Hibernian.

Den danske venstreback Mikkel Kirkeskov skiftede i det netop overståede transfervindue fra Odense Boldklub til norske Aalesund, og her har han ikke skuffet.

Kirkeskov havde forinden dagens træningskamp vist lovende takter, og dette sementerede han mod maltetisk Hibernian med en fænomenal scoring fra egen banehalvdel i overtiden i slutresultat 4-1.

Nordmændene havde i forvejen siddet på store dele af kampen, selvom duellanterne måtte gå til pause med 0-0.

I anden halvdel af kampen kom de norske "gutter" bedst fra start, da indskiftede Frank Boli og Peter Orry Larsen sørgede for en norsk føring. Malteserne formåede kun at svare tilbage med én scoring, og dermed tydede det på 3-1 sejr til Aalesund.

Men, men, men - i en norsk "full control" satte Mikkel kirkeskov  punktum for kampen og sin egen præstation, da han bankede læderet fra egen banehalvdel og over Hibernians målmand til resultatet 4-1. Et kanonmål som skabte masser af glæde hos holdkammeraterne.

Mikkel Kirkeskov og Aalesund starter på sæsonen d. 11 marts, hvor de tager imod Stabæk.