Om 13 dage ved vi, hvem der vinder Superligaen

16x9
For AaB tjener det til stor anerkendelse, at klubben igen blander sig helt fremme og bliver ved at bringe spændende spillere frem, mener Peter Brüchmann. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Det taler de om i Superligaen: Velkommen til et nyt Superliga-format pĂĄ tv2.dk. Her peger Peter BrĂĽchmann pĂĄ de mest interessante ting i runden.

Kvaliteten lĂĄ i Herning, da Superligaen gik ombord i forĂĄret.

Det blev så ubetinget FC Midtjylland og AaB, der leverede oplevelsen i første forårsrunde i en kamp, der viste, hvor spændende en halvsæson, vi kan gå i møde. To hold, der kunne og ville spille fodbold. To hold, der vidste, at det er et FC København-hold i muligt udbrud, der skal hentes. Og dermed to hold, der ville vinde. Men ikke gjorde det.

Fakta: Peter BrĂĽchmann

-Peter Brüchmann, kommentator, TV 2 Sportscenter -Peter Brüchmann har beskæftiget sig med dansk topidræt i 30 år. -Han var i ni år sportschef på BT og skabte Danmarks Sportsavis. Han var også ansvarshavende chefredaktør på BT og har været chefredaktør for TV 2s digitale arbejde. -I dag har han sit eget firma, ’Brüchmann’, og laver bøger, foredrag, ledelsesudvikling og journalistik.

Så umiddelbart blev 1-1 kampen i Herning mellem FC Midtjylland og AaB en gevinst for FC København, der i toppen blev rundens vinder. Men det blev også en kamp, der lovede særdeles godt for det, der venter.

I dette nye format – ’Det taler de om i Superligaen’ – ser vi på de mest interessante emner i hver runde. Og prøver at gå lidt tættere på det, der også tales om på fodboldens indre linjer.

1.  Man mĂĄ bare tage hatten af for AaB

På en del af Superligaens kontorer har man nogle fine kurver, som de fleste af os aldrig får at se. Det handler om, hvor mange millioner et point i Superligaen koster for hver klub. For eksempel: Hvis FC København bruger 100 mio. pr. år på løn og afskrivninger og klubben ender på 57 points, vil hvert point have kostet 1,75 mio. kroner.

AaB får væsentligt mere ud af sit spillermateriale end de øvrige Superliga-tophold.
AaB får væsentligt mere ud af sit spillermateriale end de øvrige Superliga-tophold. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Kurverne varierer lidt fra kontor til kontor i og med, at det baserer sig på skøn. Og ingen ved præcist, hvor meget konkurrenternes trupper koster. Men på den seneste planche, jeg så i vinterpausen, var FC Københavns og Brøndbys regnestykker de højeste. Ganske vist bruger FCK flere penge end Brøndby, men har også flere points. Og niveauet er ikke helt skævt i forhold til det, jeg skitserede i forrige afsnit.

Brøndby er i færd med at gøre sig billigere – og måske bedre – men er stadig et dyrt hold foråret ud.

På samme kurve ligger AaB langt nede og er ret billige i drift på points-regnestykket. Både fordi klubben får mange points og har en trup, der ikke ligger blandt de dyreste. Igen mandag aften så vi hvorfor. AaB tog del i en fremragende fodboldkamp mod FC Midtjylland og viste, at holdet i den grad skal tages alvorligt – selv overfor de væsentligt dyrere konkurrenter fra FCK og FCM. Og vi fik i forårets første runde også set, at det er de tre hold, der skal afgøre det.

For AaB tjener det til stor anerkendelse, at klubben igen blander sig helt fremme og bliver ved at bringe spændende spillere frem. Mod FC Midtjylland så vi de pekuniære vilkår udstillet, da spillere som Marcos Ureña og Daniel Royer end ikke havde fået plads på FCM-bænken. Det siger lidt om den trup, som Jess Thorup råder over, mens Lars Søndergaards bænk var en anelse mere jordnær.

En snæver dommerfejl blev endda årsag til, at FCM kunne gå til pausen på et tilsyneladende forkert dømt straffespark til Paul Onuachu. Men fortjent kunne Lukas Spalvis udligne til slutresultat 1-1.

2. FC Midtjylland klædt på til giftig torsdag

Jess Thorup har på kort tid fået sat et hold sammen, der tegner til at blive mere hans eget hold, end den stærke forlængelse af Glen Riddersholms arbejde, han præsterede med i efteråret.
Jess Thorup har på kort tid fået sat et hold sammen, der tegner til at blive mere hans eget hold, end den stærke forlængelse af Glen Riddersholms arbejde, han præsterede med i efteråret. Foto: - / Scanpix Denmark

For FC Midtjylland er foråret på alle måder en kickstart. Efter Manchester United-kampene og topkampen mod AaB venter nu den udsatte kamp mod FC København på torsdag. En kamp, der afgør, om afstanden til FCK skal være 9, 6 eller 3 points.

Dermed er begrebet 6-points-kamp skåret ud i Superliga-pap. Men det interessante bliver også at se det reelle styrkeforhold. Trods sejren hjemme mod Manchester United og en intens præstation mod AaB er Ståle Solbakkens FCK favoritter. Men med mindre margin, end undertegnede forventede.

Jess Thorup har på kortere tid end ventet fået gjort sit delvist fornyede FCM-hold til en sammenhængende enhed. Ikke topgearet, heller ikke på 100 procent på alle positioner, men med gode tegninger.

3. Delaney – den knusende motor

Søndag den 13. marts ved vi, om FC København har sparket porten op til den StĂĄle Solbakken 2.0 epoke, som jeg ser tegningen til. Torsdag gælder det som nævnt FC Midtjylland. Og om smĂĄ to uger er det AaB pĂĄ hjemmebane i Parken. Midt imellem venter Glen Riddersholms AGF pĂĄ søndag i Aarhus. Det kan blive to knockout-muligheder for FC København eller kampe, der ĂĄbner mesterskabet op pĂĄ vid gab.

Ståle Solbakken kan være vej med et stærkt version 2.0 hold som en forlængelse af hans første epoke i FCK
Ståle Solbakken kan være vej med et stærkt version 2.0 hold som en forlængelse af hans første epoke i FCK Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

At dømme efter 2-1 sejren i Parken bliver det måske ikke a- walk-in-the-Parken. Så meget knuste FCK mildest talt heller ikke Esbjergs nykonstruerede Jonas Dal-hold. Faktisk skulle der – også her - lidt dommerhjælp til. Men de individuelle kvaliteter, vi så på indlæg og på afslutninger er det, der afgør tætte kampe. Også når dommeren ikke har knas i fløjten.

Og for mig at se ligner det til forveksling et hold, der med den rette blanding af organisation, hårdt arbejde, individuel kvalitet og ikke mindst vindermentalitet vil være det skridt foran AaB og FCM, der afgør guldet.  Ikke mindst fordi Solbakken i Thomas Delaney har den motor og det pumpende fodboldhjerte, som holdet drives af. Her ligger holdets bundniveau, og ud fra dette springer så et topniveau, der formentlig vil vokse fra det, vi så søndag.

Ydermere vil en backkæde med Zanka, Erik Johansson – når han er spillet helt ind – Ludwig Augustinsson og Peter Ankersen have så megen speed, at holdet vil kunne flytte presset så højt op, at man får maksimal udnyttelse af sin midtbane-power.

Så trods knas blev forårets første runde en bekræftelse af guld-favorit-værdigheden.

Apropos Delaney: Ståle Solbakken åbnede søndag aften for modsatrettede interesser om hans fremtid. Delaney på 24 år synes ikke unaturligt, at tiden er moden til næste stop. Solbakken synes heller ikke unaturligt, at Delaney er et omdrejningspunkt, som han er klar til at sætte rekord for.

”Jeg kan godt se det spændende i at være en klubspiller, men der er bare nogle forhold i Danmark..” Sagde Delaney uden at sige direkte, at man ikke kan lave en livsopsparing i et dansk skattesystem.

4. SĂĄ lang er snoren for Thomas Frank.

Det var om ikke med livet i hænderne, så med en vis ængstelse, at Brøndby gik ind til premieren mod Hobro. Alle kendte for en gangs skyld deres statistik ned i detaljerne. Den var nu heller ikke særlig svær. Fire kampe, fire nederlag, nul mål scoret og otte imod. Desillusionens tal, der sagde alt om Thomas Franks svære vej i Brøndby: 0-0-4 og 0-8.

Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at 0-0-5 ville have været begyndelsen til enden for Thomas Franks tid i trænersædet. Som jeg en dag hørte en fremtrædende person i Brøndby vrisse: Hvad skal vi med en træner, der ikke engang kan slå Hobro? Og sandheden er da også, at Frank er gået i gang med et skæbneforår, hvor overraskelsen vil være, hvis han også er træner, når næste sæson går i gang.

Er Thomas Frank også træner efter sommerferien? Sandheden er, at han skal præstere mere end bare et godt resultat i foråret for at fuldføre kontrakten.
Er Thomas Frank også træner efter sommerferien? Sandheden er, at han skal præstere mere end bare et godt resultat i foråret for at fuldføre kontrakten. Foto: Claus Bech / Scanpix Denmark

Det er sådan set ikke den delte 3. plads, 4. pladsen eller 5. pladsen, der afgør det hele. Det er retningen. Kan man se den spillemæssige udvikling? Kan man se den enkelte spillers udvikling? Og især kan man se indkøbspolitikken og talentudviklingen pege i den rigtige retning?

Nu vandt Brøndby som bekendt over Hobro, så man undgår skrækscenariet – nederlag eller pointtab til Hobro og famleri mod Skive i pokalen i denne uge. Og Brøndby havde og fik skadesproblemer i den gudsjammerligt ordinære fodboldkamp mod Hobro i skikkelse af Albrechtsen, Agger, Austin og Kahlenberg. Men kan Thomas Frank få Christian Nørgaard og Andrew Hjulsager ud over talentstadiet og gøre dem funklende? Kan han løfte Magnus Eriksson op fra at være endnu et svensk kuglelyn uden GPS i en moderne udgave af Magnus Svensson? Også i den nye, mere centrale ønskeposition. Kan han banke rusten af den billige angriber, Kamil Wilzcek, og vise, at han var andet end et one-hit-wonder i én god polsk sæson?

Den retning bliver mindst lige så afgørende som selve resultatet – medaljer eller ej.

Og imens står Troels Bech og Thomas Frank så i et strategisk vadested. Brøndby har endnu ikke officielt meldt ud, at målsætningen om mesterskab senest i 2018 er på vej til at blive justeret. Men alle venter, at det sker i marts. Brøndby har lukket for seddelpressen, og klubben er dermed bagud på økonomi, er bagud på talentudvikling – fordi man først er ved at lappe skroget og rette op på fortidens forsømmelser – og man er også bagud på vinderkultur i forhold til Solbakkens FC København. Det tilsiger mildest talt ikke DM-drømme i 2018, men en tålmodig proces, der tager 5-10 år. Skal Frank have en chance for at styre en del af den rejse, skal projektet have retning. Nu.

Det tror jeg godt, at Frank er særdeles klar over.

5. Riddersholm og Hjulmand – nu gider vi se den bløde mellemvare

Glen Riddersholm lukker medier ind og er gået ind i AGF med alt sit udadvendte nærvær. Det lover godt.
Glen Riddersholm lukker medier ind og er gået ind i AGF med alt sit udadvendte nærvær. Det lover godt. Foto: POULSEN LARS / POLFOTO

Et på alle måder stort hurra for, at vi i Superligaen har fået Glen Riddersholm og Kasper Hjulmand tilbage. På hver sin måde. Undertegnede respekterer formentlig Morten Wieghorst mere end de fleste. Krigeren fra banen er en ambitiøs, nogle vil sige fodbold-ideologisk kriger på trænerbænken. Han har en sjældent stor ambition for stilen i fodbolden, men AGF havde under hans ledelse udviklet sig til en kønsløs repetition af harmløse fodboldmønstre. Uden energi. Uden udstråling. Og helt blottet for den fanden-i-voldskhed, der er kernen i alt, hvad vi forstår som det bedste af AGF (fri mig for bogstaverne ’DNA’, men du ved, hvad jeg mener).

Wieghorst vil selv vrisse af ordet ’koncepttræner’, men det var netop den fodboldmæssige udstråling, der gav næring til alle de aversioner, som de klassiske trænertyper har overfor de moderne trænere i ’boldbesiddelses-logen’. Måske var det dette lidt triste eftermæle, der gjorde, at Wieghorst ikke stod øverst på Åge Hareides liste over assistenttrænere til landsholdet. Og det er lidt ærgerligt. Jeg havde gerne set Wieghorst i denne rolle.

Men i stedet er Glen Riddersholm surfet ind i Aarhus og har betaget alle med sit nærvær. Udadvendte Riddersholm giver hånd til alle, når han går rundt om træningsbanen til en ungdomskamp. Han engagerer sig i alle de fans, han kommer i nærheden af. Og ’han har taget Aarhus med storm’, som en fader, der har børn i klubben, siger.

Med Morten Duncan Rasmussen tilbage i Aarhus har han også fundet sin værdikriger. No nonsense, hardworking powerfodbold af bedste skuffe. Hvor AGF under Wieghorst var endt som en opladelig barbermaskine på absolut sidste omdrejning, har den tidligere FCM-træner sat ledningen i og maskinen lyder nu, som noget selv FC København skal tage sig særdeles meget i agt for allerede på søndag kl. 18. Især hvis man allerede nu kan sætte 90 gode minutter sammen.

Og så er Riddersholm ikke bange for at lukke offentligheden ind. Han gjorde det i FC Midtjylland i fremragende reportager. Og allerede i første runde gjorde han det med AGF i en glimrende Onside-reportage. Jeg hører nogen hvisle ’linselus’, men jeg har stor respekt for, at en leder, der er mere bevidst om sine metoder, plukker det bedste fra den gamle, kyniske skole og er meget åben overfor fodboldens mentale sider, også viser, hvordan han arbejder. Bliv endelig ved, Glen. Det gør os klogere.

Så selv om AGF stadig ligger på 9. pladsen og FC Nordsjælland er nr. 8, er det igen blevet spændende at se den bløde mellemvare – så længe de er det.

6. Hjulmand – drengene var sure

Og Kasper Hjulmand? Han har på ingen måde været bange for at sætte sig op på en høj hest. Ikke i form af resultatmæssige ambitioner i denne sæson – eller næste for den sags skyld – men på en helt særlig måde at gøre tingene på. Hjulmand og bestyrelsesformand Tom Vernon taler om at etablere en måde at udvikle spillere, talenter og mennesker på, som hele Europa vil spejde efter.

I det lys var det selvfølgelig en foræring at se Emre Mor i Viborg. Måske ikke et resultat af Hjulmands arbejde på kort sigt. Emre Mor er en ung spiller med meget stor selvtillid. Når han vendte tilbage fra en samling med ungdomslandsholdet – da han stadig spillede dansk – var det med ordene: ”Hvordan det gik? Som det plejer. Jeg var den bedste…”

Emre Mor er en spiller, der viser så gode takter, at selv modstandernes træner måtte overgive sig i forårets første runde.
Emre Mor er en spiller, der viser så gode takter, at selv modstandernes træner måtte overgive sig i forårets første runde. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

I Viborg var Mors første halvleg så god, at modstandernes træner, Johnny Mølby, spontant og uhyre sympatisk udbrød: ”Det var en fornøjelse. Selv om han var på det andet hold, kan man da kun blive opmuntret af at se sådan en præstation i Superligaen.”

Det interessante i den kamp var også at se, hvor uhyre afdæmpet Kasper Hjulmand optrådte. Hans hold fik i slutminuttet stjålet to points på grund af en dommerfejl. Men Hjulmand optrådte i hvert fald udadtil med et skuldertræk, og det vildeste han kunne svinge sig op til var at konstatere, at ’drengene var sure’. Ikke noget med hans egen reaktion og hans eget comeback. Det lignede et overskud, men nærmest også på overdrevet.

Afdæmpet er Hjulmand også omkring Emre Mor. Han har ingen interesse i at være forsanger i lovsangen om den unge mands potentiale. Måske fordi knægten så godt selv kan se det..

Men der var gode takter i det organisatoriske spil og – trods udfald – tegninger til et stramt FCN-hold i klassisk Hjulmand-stil. Hans hold formår at spille fodbold i højt tempo og med flot stil, men tog også mesterskabet i 2011/12 med den helt usædvanlige målscore 49-22. I de seneste ti år har intet mesterhold scoret under 60 mål – udover FCN. Og ingen har haft et bedre forsvar, hvor kun Solbakkens FCK i 2010 (det bedste FCK-hold nogensinde) tillod lige så få mål, 22, som Hjulmands mesterhold i 2012. Det vidner om et stramt kollektivt koncept med stor disciplin og stor tydelighed.

7. Esbjerg og Viborg rykker ikke ned

Ja, jeg ved det godt. Det handler altid om FCK, Brøndby, FCM og lidt AaB og måske AGF. Der er aldrig nogen, der fokuserer på Sønderjyske og Randers (der må være blevet sat dansk rekord i fuldskæg på én og samme bane i den kamp), Viborg eller Esbjerg.

Esbjerg bør ikke rykke ned i år, mener Peter Brüchmann.
Esbjerg bør ikke rykke ned i år, mener Peter Brüchmann. Foto: DRESLING JENS / POLFOTO

Dette nye klumme-format på TV2.dk er heller ikke tænkt som en slavisk gennemgang af hver klub i hver runde. Så jeg puljer nogle af holdene her i punkt 7 og tager de tæsk, der må komme på den konto.

Men lad mig bruge mandagen til at sende Hobro ud. Det gjorde jeg nu også på forhånd med tilføjelsen ’men man skal aldrig afskrive Ove P.’. Men kampen mod Brøndby viste bestemt ikke, at Hobro er giftige nok til at skrabe så mange points sammen, som sensationen ville kræve.

Ja, Hobro kan med et fem-mands-forsvar slå en sagesløs fodboldkamp ihjel. Især når Brøndby ikke kan spille hurtigere. Men det lignede ikke en tunet Ove P-maskine.

Og spørgsmålet er, om det kan nås. Især fordi især Esbjerg mod FC København viste et hold, der tilnærmelsesvis begyndte at ligne et fodboldhold, der har trænet sammenspil. Det gjorde det sandt for dyden ikke i efteråret, og jeg var stærkt bekymret på Jonas Dals vegne. Men trods nederlaget pegede indsatsen i Parken i den grad op for Esbjerg. Og hvis det er det nye Esbjerg, har jeg svært ved at se dette hold rykke ned.

Det samme gælder Viborg, der under Johnny Mølby har udviklet sig fint. Dommerhjælp mod FCN, men et kompetent hold, der ikke hælder 12 points luft ud af vinduet.

Og Sønderjyske: Jeg tror på jer. Det var dælendylme ikke imponerende mod Randers, men efteråret 2015 behøver ikke være once-in-a-lifetime.

8. Hej landstræner, godt at se dig i Danmark

Tirsdag tiltræder Åge Hareide som landstræner. Og han tiltræder med klare indikationer på nærvær på danske stadions. Jeg kan ikke helt bestemme mig for, om jeg vil deltage i den lidt forsimplede kritik af, at Morten Olsen var en sjælden gæst i Danmark til Superligaens kampe. Man har næppe nogensinde kunnet kalde Olsen for hverken uforberedt eller doven ligesom et landstrænerjob indebærer en arbejdsdeling i et trænerteam.

Men det er Hareide vel undt at plukke de lavthængende frugter, der ligger i at være til stede i øget omfang.

Nu venter vi så spændt på at se Hareide i det rigtige arbejdstøj og de rigtigt spændende udfordringer: Nicklas Bendtners fremtid på eller i en periode udenfor landsholdet og hvordan Christian Eriksen også spiller godt i røde trøjer..