- Leicesters hemmelige opskrift er så simpel, at man tror, det er løgn

- Hemmeligheden? Der er ikke nogen hemmelighed. Adam kommer med alle sine tal og snakker en masse engelsk meget hurtigt. Så nikker jeg bare. Og går ud og træner holdet….

Claudio Ranieri var i godt humør den onsdag i februar.

Leicester City Football Club havde inviteret 250 data-kapaciteter fra hele verden til konference på King Power Stadium. Dér sad Roy Hodgson, Erik Hamrén, Rob McKenzie og fine gæster fra det tyske fodboldforbund, USA og alverdens steder.

Se også

NFL-legende sender personlig hilsen til Schmeichel: Vi hepper på dig

’Tactical Insights’ stod der oppe på powerpointen. I en åben invitation havde man samlet kapaciteter for at blive bedre til at forstå fodboldens taktiske aspekter, brug af data, video-analyse og rekruttering.  Rob McKenzie er Tottenhams ’head of recruitment’, Hamrén og Hodgson var der for at tale om deres landshold. Bernd Stöber fra det tyske fodboldforbund talte om uddannelsen i et af verdens mest succesrige forbund lige nu.

Som eneste dansker sad Brøndbys og nu landsholdets data-cruncher eller chefanalytiker, Mounir Akhiat, i salen.

- Jeg var også overrasket over, at jeg var eneste dansker, men det var givet godt ud. Ranieri var totalt afslappet og fyldt med overskud. Meget sigende var spillerne sendt på en uges ferie, da konferencen fandt sted. Det er da lidt modigt. Tænk sig, hvis de havde tabt den næste. Så var det blevet udlagt som årsagen, fortæller Akhiat.

Men det gjorde Leicester – selvfølgelig – ikke.  De slog Norwich 1-0. Og netop ferie-manøvren er en af de mange opsigtsvækkende krøller på Leicesters sensationelle sæson.

Historien vi alle kender

For overskud var der i Leicester, da verden kom til King Power. Og det er der i den grad stadig her maksimalt fem kampe fra den største fodboldsensation i Europa i mange år.

Dette er en historie om Leicester City og det man kalder ’den umulige drøm’.  Men ikke historiEN – i bestemt form. Den har du hørt og læst mange gange. Vi kender alle historierne om spillerne, som de andre ikke ville købe, om Ninja-turtle-turen til Tivoli og Claudio Ranieris ankomst på en sky af fiasko og nederlag til Færøerne.

Eller den om Vardys fodlænke og om dengang, han stoppede med at spille fodbold og arbejdede på fabrikken med benproteser.

Eller tabellen for præcist et år siden. Det var i ugen frem mod 18. april 2015, at Leicester City ENDELIG kravlede væk fra 20. og sidstepladsen i Premier League og overlod den til Burnley på vejen mod den endelige redning.

Så det her er en historie om en lidt dybere forståelse af, hvad de rent faktisk gør i det daglige maskinrum i Leicester City.

Hvordan er holdet gået fra rækkens dårligste til rækkens bedste på et år? Hvordan træner de? Hvordan scouter de? Hvordan bruger de data? Og hvad er det præcist, spillerne gør på banen?

Jeg har med godt hjælp fra dejlige mennesker på Twitter fundet de dybeste og mest interessante analyser, der er lavet i denne sæson. Og jeg har talt med personer, der har arbejdet konkret med Leicester over længere tid.

Så en advarsel, inden du begiver dig længere ind i denne tekst: Det kan godt blive lidt nørdet undervejs..

Da Ranieri udpegede spillere til pizza-bagere

Den ’Adam’, som Ranieri refererer til i indledningen er Mounir Akhiats kollega i Leicester City, Adam Sadler. Det er ham, der hver mandag leverer en total analyse til trænerteamet på baggrund af weekendens kamp og især den kommende modstander.

- Så kan de planlægge hele ugens træning fra dag 1, så de kommer til at træne så tæt på den måde, som de kommer til at spille på den kommende weekend og i forhold til den modstander, de skal møde, fortæller Akhiat.

Han gør det samme i Brøndby, men har først analyserne klar midt på ugen, fordi han – i hvert fald indtil den nye strategiplan – har været alene om data-arbejdet i Brøndby.

- Jeg har besøgt Manchester City og Chelsea også. Det er de samme ting, de gør. De laver et seriøst stykke arbejde, de har styr på belastningen af spillerne. De bruger de samme redskaber som os andre, så der ikke en egentlig hemmelighed der, siger Mounir Akhiat og fortsætter.

- De har selvfølgelig en meget taktisk approach. Jeg så i en statistik, da de havde spillet 22 runder, at de sammenlagt kun havde været bagud i 22 minutter. Så deres defensive base er virkelig stærk. Men ellers ligner deres metoder vi andres: De filmer træningen, de tracker spillerne med GPS og måler dem, så de er friske.

Den danske gæst på Tactical Insights-konferencen hæftede sig alligevel ved Ranieris små ’morfar-hyggelige’ eksempler. Som da man kæmpede for at holde modstanderne nede på få mål, og manageren lovede pizzaer, hvis Leicester holdt målet rent. Så efter en 1-0 sejr over Crystal Palace i oktober inviterede Ranieri på pizza-restaurant, hvor nogle af holdets spillere skulle lave pizzaerne til de andre.

- Men der er en udpræget taktisk approach og et fokus på, hvordan man kan nedbryde den kommende modstanders pres. Det kan være faser i spillet. Men det, jeg hæftede mig mest ved, var en træning, der fokuserede på at matche det mønster, som spillerne møder i den næste kamp. Og derfor er data-materialet mandag vigtig, fordi det giver dem hele ugen til at arbejde målrettet, siger danskeren.

Okazaki er ikke Messi, men nej, hvor kunne han arbejde

En anden dansker og måske den person – måske lige ud over ham med 1-tallet og det nu dobbelt-berømte efternavn – der har arbejdet mest med Leicester Citys værdier og kriterier, er den danske fodbold-scout, Ole Nielsen, der til daglig arbejder for OB og Leicester.

Her dækker han det skandinaviske marked og ser hver uge 6-8 fodboldkampe. I stadig højere grad ser han også kampe i Tyskland og Holland, som kan ’levere’ spillere fra en højere hylde, der kommer tættere på Premier League end de skandinaviske ligaer er i stand til.

- Hemmeligheden siger du? Jeg ved ikke, om der er sådan en. Vi arbejder stenhårdt. Vi prøver at vende så mange sten som muligt og at få så meget viden som muligt, siger den fynsk baserede Leicester-scout.

Et lidt atypisk eksempel på en klassisk Leicester-signing er japanske Shinji Okazaki, som allerede var etableret på det europæiske marked med kampe for både VfB Stuttgart og Mainz 05, da Leicester kiggede ham ud.

- Vi har kigget på spillere i større klubber og ofte fundet ud af, at dem kan vi ikke bruge, fordi de ikke passer. Okazaki var i Mainz og Bundesligaen, som var et meget synligt vindue. Vi kunne godt se, at han måske ikke var Messi, men han arbejdede stenhårdt og gjorde sig bemærket. Ham så jeg et par gange, fortæller Ole Nielsen.

Og Okazaki var måske ikke svær at finde, men er et præcist billede på kernen i Leicesters dyder: Dedikation, disciplin og særdeles hårdt arbejde.

Og ordene om ’at arbejde stenhårdt’ er gennemgående, når man taler om Leicester og med personer, der har med klubben at gøre.

- Vi har fra starten skullet kende vores plads i fødekæden. Da jeg begyndte med Leicester, var holdet i Championship. De bedste spillere røg til Liverpool, United og de andre i Premier League. Vi måtte have et større net, en dybere viden og arbejde det hårdere for at finde de rigtige spillere, som vi kunne flytte til Leicester, fortæller Ole Nielsen om arbejdet som scout. Og de værdier i ’spionernes’ arbejde adskiller sig ikke voldsomt fra det, der foregår på banen.

- Nu har folk fået øje på vores energi og arbejdsomhed. Det er ikke noget wauv for mig. I mange kampe i Championship blev vores to angribere skiftet ud allerede efter 70 minutter, fordi de simpelthen var slidt op. De var allerede dengang i Nigel Pearsons system vores forreste forsvarsspillere. Det er den filosofi, som Claudio Ranieri har bygget videre på.

Amartey med svedbånd, bandager og Ghana-farver

Det mest kendte eksempel med Leicester på indkøb i Superligaen er købet af FC Københavns ghaneser Daniel Amartey, som i vinterens transfervindue skiftede til Premier League efter kun halvandet år i FCK. Ham opdagede Leicester City flere år tidligere – ved et tilfælde.

- Det var hans første kamp for Djurgården. Jeg var egentlig kommet for at kigge på to andre spillere, som jeg skulle lave rapporter på. Da jeg kørte hjem fra Stockholm, tænkte jeg, at der var noget særligt ved Amartey. Han var stærk i kroppen, havde rigtigt gode pasninger. Han var måske ikke så kreativ, men hans positionering var noget særligt. 

- Så opdagede jeg, at han kun var 18 år. Det gjorde ham ikke mindre interessant, men jeg vidste også godt, at det betød, at vi var nødt til at vente, indtil han havde fået nogle landskampe, så han kunne blive aktuel for Leicester, fortæller Ole Nielsen med henvisning til reglerne om ikke-europæiske spillere.

Daniel Amartey blev senere i sin Djurgården-tid et Youtube-hit i Europa en dag i oktober 2013, da han i overtiden af en kamp mod IFK Göteborg tog et nærmest overmenneskeligt raid over 70 meter og fremtvang det straffespark, der afgjorde kampen til Djurgårdens fordel, flåede mesterskabspokalen ud af Göteborg-holdets hænder og i øvrigt sendte teenage-ghaneseren ind på en fladskærm i Hamar, hvor Ståle Solbakken som fyret Wolverhampton-manager fordrev tiden med at se masser af fodbold.

Så via succes i København endte Daniel Amartey altså som en lille, men ny del af det Leicester-hold, der lige nu charmerer og ryster Europa.

- Dengang i Djurgården løb han med svedbånd, bandager om knæet og maske. Han lignede et trafikoffer. Det bemærkede vi også. Men vi prøver at se spillere over fem-syv kampe, så vi ikke bare forlader os på et indtryk. Vi skal også vide, hvordan de spiller, når holdet er foran. Når det er bagud. Hvordan reagerer de, hvis de spiller overfor Mertesacker en regnfuld november-aften, fortæller Ole Nielsen.

Leicester har kun fem spillere fra Skandinavien på radaren

Det lidt nedslående for Superligaen og de nordiske ligaer er, at gabet lige nu vokser. Ikke kun fordi Leicester er kommet i Premier League, ligger til mesterskabet og næste år skal spille europæiske kampe i det hårde Champions League-selskab.

På spørgsmålet om, hvor mange spillere i alle skandinaviske ligaer, der lige nu er på Leicester City og Ole Nielsens radar er svaret: Cirka fem.

- Selvfølgelig kigger vi også ungdomsspillere, men vores fokus er stadig primært på spillere til førsteholdet. Og her er niveauet mellem Premier League og de skandinaviske ligaer overhovedet ikke sammenligneligt.

Av, siger vi bare. På Superligaens, Tippeligaens og Allsvenskans vegne.

- De skal både have et ’A’ som vurdering for de sportslige kvaliteter og det samme for attituden. Det duer i hvert fald ikke, hvis vi ser en god spiller, men at spilleren så ser ud, som om han føler sig for stor til at spille i den pågældende liga.

På grund af det begrænsede udbud, kører Nielsens bil derfor også stadig oftere sydpå, når den ruller over Lillebæltsbroen i løbet af ugen.

Da Kante dukkede op på Brøndbys radar

Tilbage til konferencen i februar og Claudio Ranieri i det gode humør. Et gennemgående tema var brugen af data, når man skal finde de rigtige spillere til det system, der spilles i den enkelte klub.

Hos Leicester er det ikke kun spillerne, der er blevet særdeles attraktive. Indenfor det seneste år har Arsenal og Tottenham headhuntet Leicesters to mest fremtrædende ’diamantslibere’. Rob McKenzie, som vi nævnte i begyndelsen, blev i 2015 hentet til Tottenham for ’head of recruitment’, mens Ben Wrigglesworth i år er på vej til Arsenal. Han er kendt som manden, der fandt N’Golo Kante og Riyad Mahrez, og den egenskab kan gøres op i tre-cifrede millionbeløb.

- Det var en meget, meget svær beslutning at forlade Leicester, som jeg er evigt taknemmelig for at have givet mig chancen og fået mig dertil, hvor jeg er i dag. Men jeg var nødt til at tage en chance, som ikke kommer ret ofte, sagde Wrigglesworth og viste, at Leicester måske nok er 13 points foran Arsenal lige nu, men ikke betragtes som den varige spiller i top 4.

Danske Mounir Akhiat er overbevist om, at det er data-dreven scouting, der er en af forklaringerne på Leicesters succes. Faktisk sad Akhiat og Brøndby en dag i 2013 og fik pludselig navnet N’Golo Kanté op på deres skærm.

- Vi havde fået lavet prototypen af vores dengang helt nye datasystem, og så ville vi teste algoritmerne. Lad os prøve at finde den bedste presspiller ud fra data og lad os så sammenligne video og data og se, om det hænger sammen og hvorvidt det er troværdigt. Og dér dukkede N’Golo Kanté så op som den bedst mulige presspiller, fortæller Mounir Akhiat.

- Der var han skiftet fra Boulogne til Caen. Vi kunne se, at han var en ekstremt dygtig presspiller, havde mange tacklinger og vandt sine dueller. Nu er han også den spiller i Premier League, der vinder flest tacklinger og nærkampe. Han var ikke indenfor vores økonomiske rækkevidde. Så skulle vi have fundet ham endnu tidligere, og så udbygget var vores system ikke på det tidspunkt, fortæller Brøndbys analytiker om den formidable franskmand.

Mounir Akhiat fokuserer på mængden af de Leicester-spillere, der er fundet i lavere-rangerende klubber med Mahrez og Jamie Vardy som de bedste beskrevne eksempler.

- Det at finde en spiller som Mahrez kræver dels et stort netværk, dels et godt system. Det, jeg hører, er, at han er fundet gennem data, og meget af klubbens arbejde på dette område virker som en bevidst strategi, siger Akhiat.

Ranieri og data-drengene – skulder ved skulder

Data- og analysearbejdet er i sig selv et billede på Leicesters måde at arbejde på og på den sammenhængskraft, der præger klubben. Den indsigtsfulde fodboldblog, The Optapro Blog, fik i oktober sidste år lov at følge de to analytikere, Pete Clark og Andy Blake gennem et par dage i oktober.

Som det beskrives om, hvordan data-arbejdet nogle steder behandles: ”Data-analysen har ofte form af den julegave, du ikke ønskede dig. En gave, som kun bliver taget frem ved særlige lejligheder for at vise, at den faktisk bliver brugt. Efter at have fulgt Pete og Andy kan vi roligt sige, at det ikke er tilfældet i Leicester. ”

De to analytikere deler kontor med manager-teamet og er hele tiden tæt på Claudio Ranieri, assistent Steve Walsh, lægestaben og rekrutterings-teamet.

- Trænerne og spillerne er vores primære publikum. Så at dele kontor med dem gør hele forskellen. Bare ved at dreje stolen kan vi diskutere feedback til spillerne, udviklinger i spillet eller restitution og skader hos spillerne. Og det samme gælder rekrutteringen, når vi skal analysere nye og mulige spillere.

Som i de fleste andre klubber arbejder Leicester med en skræddersyet individuel feedback-rapport til hver enkelt spiller, der kombinerer tv-optagelser med nøgledata, og som sæsonen skrider frem, vil spilleren kunne benchmarke mod tidligere præstationer i forhold til sæsonens gennemsnit. Og på digitale platforme kan spilleren åbne rapporten præcis, når han ønsker det.

- Det, Leicester gør, er ikke unikt, og de fleste arbejder med data og analyser, men det, de gør er et fremragende eksempel på, hvordan en fremadsynet organisation vil se ud. Ved at arbejde på tværs af afdelinger og kompetencer, ved at omfavne nye måder at arbejde og udvikle på og ved at have en konstant evaluerings-kultur er fremskridtet hele tiden det næste, beskriver bloggen Optapro.

Hvor meget har Ranieri egentlig ændret?

De to danskere, Ole Nielsen og Mounir Akhiat, peger begge på Claudio Ranieris store betydning som facilitator på den ene side og hans respekt for det fundament, han overtog, på den anden.

- Mange fokuserede på, at han kom til et bundhold. Men han pegede selv på, at han kom til et hold, der lige havde reddet sig og præsteret noget stort. Det har han bygget på med stor respekt. Leicester kan spille på mange forskellige måder, selv om der har været stort fokus på, at vi er det hold, der har 2. eller 3. mindst boldbesiddelse. Vi kan jo ikke alle sammen spille som Barcelona, som Ole Nielsen siger.

Ranieris aktuelle position står i skærende kontrast til den modtagelse, han fik. De sociale medier flød over af hånlige bemærkninger dengang i 2015. ”Claudio Ranieri? For alvor?” Skrev Leicester-koryfæet og den senere store Ranieri-beundrer Gary Lineker til sine mange millioner twitter-followers.

Redaktøren Dan Fitch anbefalede, at man omgående fjernede alle Leicester-spillere fra sit Fantasy-hold. Og generelt blev der fokuseret på tilnavnet ’Tinkerman’ fra Ranieris udskældte rotationssystem i Chelsea.

Men i dag hyldes han fra alle sider som mestermageren, der aldrig for alvor havde vundet noget, men i dag har kurs mod en præstation, der savner sidestykke i moderne fodbold og vel bedst kan sammenlignes med to danske resultater i skikkelse af Herfølges mesterskab i år 2000 og Danmarks Europamesterskab otte år tidligere.

DET kan du kalde ’automatismer’, Morten Olsen

Italieneren byggede på en stamme bestående af Kasper Schmeichel, Wes Morgan, Danny Drinkwater og Jamie Vardy, der alle havde spillet sammen siden 2012-sæsonen. Holdet blev henover de to seneste sæsoner tilføjet kvalitet a la Marc Albrighton, Riyad Mahrez, Christian Fuchs, Okazaki og Kanté.

Det er kendetegnende, at ikke mange af dem er deciderede Ranieri-opfindelser, og det er nærmest surrealistisk at kigge på den statistik, der fortæller, at ud af 363 positioner i 33 startopstillinger er de foretrukne i start-11’eren gået på banen i alt 343 gange. Jeg kender ikke historikken, men det må være en all-time-rekord og et billede på en kontinuitet, som i sig selv vil blive udfordret med Champions League og øget pres i næste sæson.

Men i den fortælling ligger også det, som Morten Olsen med megen rette vil kunne betegne som ’automatismer’. I den grad.

”Den største ændring fandt nok sted i sidste sæson, da man skiftede fra 3/5-mands-forsvar til fire. Det var også under Nigel Pearson. Ranieri prøvede lidt varianter i preseason, men endte med fire,” fortæller Ole Nielsen.

Harvard-økonomens fodbold-analyse

I en af de mere opsigtsvækkende analyser, der er lavet af Leicesters spil valgte den Harvard-uddannede økonom, Dan Altman, gennem sit firma North Yard Analytics at fokusere på Leicesters statistik.

En af hans konklusioner viste ikke overraskende, hvor afgørende det direkte spil var. ’Jo mere Leicester afleverer, jo mindre scorer holdet,’ lød en konklusion. Men mere overraskende var analysen af den centrale midtbane, Danny Drinkwater og N’Golo Kanté, der af mange betragtes som et forrykt hårdt arbejdende forsvarsværn foran den egentlige forsvarskæde. Som den forreste del af en massiv six-block.

Dan Altman analyserede samtlige angreb startet fra Leicesters egen banehalvdel i sæsonens første halvdel. Resultatet var, at majoriteten af Leicesters farlige angreb begyndte ved Drinkwater og Kanté – med lange igangsætninger fra Kasper Schmeichel som en tredje vital faktor.

Men i en tid med stort fokus på data og analyse, blev den styrke hurtigt identificeret af modstanderne. Og det samme gjorde Leicesters spil og modtræk. Hvor sæsonens første 16 kampe havde et udpræget Drinkwater-Kanté mønster som chancernes udspring, rykkede modstanderne i de følgende 12 kampe væsentligt tættere på de to bulldogs, og Leicesters svar blev kantspillet med især Christian Fuchs som et nyt udspring, ifølge Dan Altmans analyser.

De viste et interessant mønster i kampene fra runde 17 til 28. Chancer, hvor boldbesiddelsen var indledt på egen halvdel faldt med 50 procent. Så modstandernes indsigt og indsats havde båret frugt. Og dog.

Det viste sig nemlig samtidig, at de chancer, der så opstod, blev større, fordi modstanderne havde investeret flere spillere i at stoppe Leicesters farlige våben og nu havde færre spillere i det, som trænerne kalder et ’restforsvar’.

Som Atletico Madrid – i Premier League

Tidligere på sæsonen, da Watford stadig var en af sæsonens andre store overraskelser, lavede sportskanalen ESPN en dybdegående analyse af Leicesters spil og skrev i den sammenhæng:

 ESPN sammenlignede Jamie Vardy med Diego Costas rolle i Atletico i 2013/14-sæsonen med løb i de dybe rum, mens Okazaki spillede rollen som David Villa – ’uden speed til for alvor at genere forsvarerne, men i en superb defensiv rolle’, som det hed.

Positioneringen af de to forwards er en nøgle til en positiv kædereaktion ifølge ESPN-analysen. ”Det betyder, at Leicester kan spille med en midtbaneduo med Drinkwater og Kanté uden at komme i undertal, fordi zonen, de skal dække, bliver minimeret af de mere offensive spillere.” Altså igen som Ole Nielsen påpegede: Med angriberne som så effektive forreste forsvarere, at de slides op.

Og videre i kædereaktionen peger ESPN på et fokus på Wes Morgan: ”Det er værd at huske, hvor nervøs Morgan så ud i begyndelsen af sæsonen, da Leicester spillede mere åben fodbold. Hans fremgang denne sæson skyldes langt henad vejen den organisation, som spillerne foran ham er med til at skabe.”

Leicester – set med den nærmeste modstanders øjne

En af Leicesters modstandere, Watford-angriberen Troy Deeney, gav for nylig i BBC et fantastisk indblik i, hvad der foregår på banen med Leicester som modstander.

- Når det kommer til at snakke med hinanden på banen, så har jeg aldrig oplevet noget lignende. Hele Leicesters defensiv holdt aldrig op med at snakke og råbe i den kamp, selv Kasper Schmeichel var hele tiden med i snakken. Og hvis Danny Drinkwater ikke lige fik hørt, hvad de var i gang med at koordinere oppe fra midtbanen, så løb han tilbage og fandt ud af, hvad der var gang i. Det er én af grundene til, at de er så velorganiserede bagi.

Troy Deeney bed også mærke i, hvor meget is i maven Leicesters midterforsvar spillede med. Hvor andre forsvarere kan lokkes ud af position og skabe rum inde i straffesparksfeltet, så blev Leicesters Morgan og Robert Huth bare stående.

- En del af mit job er at beskæftige midterforsvarerne. Det kan du bare ikke gøre mod Leicester, fordi Huth og Morgan nærmest aldrig udsætter sig for risikoen for at blive ladt isolerede tilbage. Når Watford bragte bolden op på kanterne, så lod de os nærmest bare gøre det og koncentrerede sig om at håndtere indlægget, når det kom – mere end at prøve at bremse det. Huth og Morgan tager sine to positioner, en ved den nærmeste stolpe, en i midten nær straffesparkspletten, som om de bare siger ’go on, smid den herind og så skal vi nok ordne den.

Den beskrivelse er fint underbygget af tal fra en analyse. Leicester havde tilladt 341 indlæg i sæsonen, hvilket er 51 mere end noget andet hold i toppen. Kun 61 af disse nåede destinationen, hvilket til gengæld er blandt de laveste i toppen. Så noget tyder på, at Huth-Morgan opskriften virker.

- At tillade indlæg er en del af konceptet. Man skulle nærmest tro, at de ønsker at lokke modstanderen frem, så du bliver overmodig og tror, at du har styr på det. Så investerer du som modstander flere spillere og føler, at du har momentum, og så er det, at de slår kontra, lyder vurderingen fra den imponerede Troy Deeney.

Huth var helt ligeglad med al min snak

Og så er der lige den personlige Robert Huth-dimension:

- Jeg har spillet mod samtlige forsvarere i denne sæson, og Huth er den hårdeste. Han er frygtelig at spille imod, og det er sagt på den mest komplimenterende måde. Han header, han sparker og han sparker dig. Så længe bolden ikke går ind. Og så siger han ingenting. Jeg er normalt meget verbal og kan godt prøve modstanderen lidt af. I de to kampe mod ham i år har han ikke sagt et ord. Han er helt ligeglad med, hvad jeg går og siger…

Deeney giver I det hele taget et berigende indblik i de mekanismer, der gør sig gældende på et fodboldhold, der har arbejdet så længe, så disciplineret og i øvrigt så hårdt sammen.

Hans respekt for Leicester har mange facetter og elementer, især på det defensive arbejde. Som et vigtigt element fokuserer han på Leicesters backs:

- De fleste backs i Premier League kører på nu om dage og tænker offensivt. Og uden at lyde disrespektfuld, så er det ofte lettere at have med en omskolet fløj at gøre end en ’rigtig’ back. Det handler ofte om, hvor gode de er offensivt, og derfor er der ikke mange, der er så solide som Danny Simpson og Christian Fuchs er for Leicester.

- Og når man så har Robert Huth lige i ryggen, når man får bolden og humlebierne Drinkwater og Kanté sværmende omkring dig, så skal det blive svært. Kanté var overalt mod os. Og den ene gang, han trak vejret, summede Drinkwater rundt. Du aner ikke, hvor de kommer fra, men du ved, de kommer. Og når du så får bolden, sætter du dig selv under pres, fordi du ved, at du skal foretage dig noget meget hurtigt, sagde Troy Deeney i sin malende beskrivelse på BBC, da Watford hjemme havde tabt 1-0 til det måske kommende mesterhold.

De bedste til at være sammen

Lad os bare droppe alle analyserne og tallene. Watfords store englænder (med nordirske aner) beskriver det i virkeligheden bedre end alle tallene.

Hvis du alligevel vil dybt ned i tallene, så tjek lige denne sag fra fodboldsitet, Outside of the Boot Den er ganske vist fra januar, men analysen kan anbefales. Eller prøv denne Sports Illustrated analyse, hvor Liviu Bird sammenligner Ranieris taktiske arbejde med Arrigo Sacchis og beskriver rollerne i et 4-4-2 system. Kan afgjort også anbefales.

Claudio Ranieri får denne blogs sidste ord. Det er efterhånden mange kampe, siden han sagde dem, men de er stadig mere relevante end nogensinde:

- Vi er 11 spillere, når vi går på banen. Og i hele min karriere har jeg aldrig oplevet et hold, der er så gode til at være sammen som dette hold.