- Her er fremtidens top 6 i Premier League

16x9
Christian Eriksen og Tottenham håber stadig på at snyde Leicester for Premier League-titlen i denne sæson Foto: Dylan Martinez / Scanpix Denmark

KOMMENTAR: Vi står midt i den mest sensationelle Premier League nogensinde. Og næste sæson venter den mest spektakulære.

- Vil nogen være i stand til at bryde Premier Leagues top 4-monopol i fremtiden?

Man kunne næsten høre det dybe suk, da The Guardians David Hytner skrev sin blog den formiddag i London. Det var torsdag den 30. april 2015.

I denne weekend præcist et år siden. Og sådan SÅ verden faktisk ud. I 2015.

År efter år med Manchester United, Manchester City, Chelsea og Arsenal, hvor den største drøm for de andre nærmest var at komme i top 4.

Tag bare Arsene Wenger og Arsenal. Sammen har de aldrig prøvet andet end at være i top 4. Vi kører den lige i langsom gengivelse: 20-år-i-træk-i-top-4.

Peter Brüchmann

Peter Brüchmann har beskæftiget sig med dansk topidræt i 30 år. Han var i ni år sportschef på BT og skabte Danmarks Sportsavis. Han var også ansvarshavende chefredaktør på BT og har været chefredaktør for TV 2's digitale arbejde. I dag har han sit eget firma, ’Brüchmann’, og laver bøger, foredrag, ledelsesudvikling og journalistik.

Eller tag Manchester Uniteds nu snart lidt historiske Premier League-statistik. 13 titler på snart 24 år. Selv hvis de ikke vinder titlen de næste to år, vil klubben stadig have vundet halvdelen af samtlige Premier League-titler, når vi skriver sommeren 2018.

Udenfor det gode selskab har Liverpool og Tottenham stået. Og i den grad Leicester, som aldrig har været en del af denne diskussion.

Liverpool med hele sin smukke historiebog har aldrig prøvet at vinde Premier League i denne turnerings 24-årige levetid. Og Tottenham skal tilbage til 1961 – året hvor The Supremes lavede sin første Motown-kontrakt – for at finde sidste fund i sin guldmine. I et år, hvor Spurs også vandt the double og undervejs vandt 11 kampe i træk. Danny Blanchflower er kendt af selv os, der ikke var født dengang, men ellers er der ikke mange snapse i den Premier League-historik, siden mesterskabet i det antikvererede 1. division.

Så voldsomt har monopolet været, at stærke Tottenham kan prale af to 4. pladser i Premier Leagues historie. Indtil i år. Liverpool er på vej mod syv år med kun én placering i top 4.

Premier Leagues lønbudgetter 2015/16

Følgende tal stammer fra The Guardians opgørelse af Premier League-klubbernes lønbudgetter i indeværende sæson:

Chelsea 215,6  mio. £

Manchester United 203 mio. £

Manchester City 203 mio. £

Arsenal 192 mio. £

Liverpool 172 mio. £

Tottenham 110,5 mio. £

Newcastle 75,8 mio. £

Everton 74,7 mio. £

Stoke City 72,3 mio. £

Sunderland 71 mio. £

West Ham 69,5 mio. £

Aston Villa 65,1 mio. £

West Bromwich 68,5 mio. £

Southampton 59,5 mio. £

Swansea 51 mio. £

Crystal Palace 54,3 mio. £

Leicester 48,2 mio. £

Norwich 37 mio. £

Watford 29 mio. £

Bornemouth 25 mio. £

Og så frem til 2016: DILLY-DING-DILLY-DONG !

Som Claudio Ranieri ville ringe nutiden ind på sit charme-engelsk med et verbalt vækkeur. Ok, det var måske ikke alle, der havde hørt om dilly-ding-dilly-dong, men hvis du er trofast læser, er der en belønning nede i bunden af alle disse mange bogstaver.

Men først og fremmest - Welcome to the new world. Leicester kan blive mestre søndag eftermiddag. På Old Trafford.

Og Tottenham skal være usædvanligt meget ’spursy’ for ikke at sikre sig 2. pladsen.

Vi er lige nu vidne til den største sensation i engelsk fodbolds liga-historie. Nogle bringer Nottingham Forest og 1978 ind i den ligning. Med en vis rette: Brian Clough tog et oprykkerhold til titlen i første hug, men i en tid, hvor engelsk fodbold måske nok var stor, men hvor underholdningsindustrien og turneringen ikke blev gjort op i flercifrede milliardbeløb og hvor de største med en vis sandsynlighed ikke konstant løb med det hele.

Schmeichel, Old Trafford og den 10 kilo tunge pokal

Så nu er Leicester City FC på vej mod det, der betegnes som den største sensation i international fodbold på klubniveau. Claudio Ranieris lovløse vognfuld efterladenskaber fra transfermarkedets bord for de rige er på vej til at fuldbyrde en præstation så fænomenal, at vi snart får legenden Gary Lineker at se i underbukser på BBC. Landsholds-, Leicester- OG Tottenham-koryfæet lovede på twitter den 14. december sidste år, at han ville præsentere den første ‘Match of the day’ i næste sæson i underbukser, hvis Leicester skulle vinde Premier League.

Mesterskabet kan komme i hus søndag på Old Trafford, hvis Leicester slår Manchester United eller hvis Tottenham snubler mandag mod Chelsea.

I sig selv et eventyr med den ekstra danske krølle, at den rejsende tidligere lejesvend, Kasper Schmeichel, kan fuldbyrde sin egen præstation på det Old Trafford, hvor han har tilbragt en meget stor del af sin barndom i en skygge, som han træder mere og mere ud af.

Nu kommer selve pokalen skabt af Royal Jewellers Asprey nok først ud af skabet på sidste spilledag. Men den 10 kilo tunge pokal vil være smuk i hænderne i en af de fineste fodboldfortællinger med danske ’sikre’ hænder med en klar reference til farmand og den måske største sensation i international landsholdsfodbold for 24 år siden.

Og forude venter så Champions League, hvor alle både drømmer om nye eventyr og frygter, hvad der sker, når det er Lionel Messis og Neymars kvikke fødder, der sværmer om de solide stolpeben hos Wes Morgan og Robert Huth. Indtil nu har de stået fast og sikkert i 34 kampe ud af 35. En enkelt kamp mod Arsenal var undtagelsen, der viste, at Leicester – i hvert fald dengang – kunne rystes.

Hvem går ind i fremtidens top 6?

Men lad os kigge på, hvad der venter i næste sæson. Og de kommende år. Både for Leicester City. Og for en Premier League, der bliver det formentlig største overflødighedshorn, vi endnu har set i nogen liga overhovedet.

Pengestrømmen får for alle et kraftigt vred opad. TV-aftalen for det britiske marked har en værdi for de kommende tre år på 50 milliarder kroner. 50.000.000.000,00 kroner. Og de udenlandske rettigheder siges samlet set at udgøre 85 milliarder kroner, fordi Premier League er så global, at den som motor transcenderer alt øvrig løbende idræt på kloden. Jeg skal nok undlade nullerne her, men det indebærer et minimums omsætningsniveau for selv de mindste klubber på én milliard kroner. Pr. sæson. Med beløbet stigende op gennem rækken.

Det betyder, at selv klubberne udenfor top 6 kan købe spillere på højere hylder, end man kan i Serie A og langt de fleste spanske og tyske klubber. I den seneste opgørelse er fem af verdens otte rigeste klubber fra Premier League. I fremtiden vil engelske klubber sidde på langt over halvdelen af pladserne i Top 20.

Og så får vi Antonio Conte som ny træner i Chelsea, Pep Guardiola i Manchester City, Jürgen Klopp i en hel sæson med transfer-udskiftninger i Liverpool og vi får fuld rivalisering mellem den gamle mester Arsene Wenger og den nye troldmand i Tottenham, Mauricio Pochettino. Og som den sidste mand i stolelegen danser Jose Mourinho stadig rundt om den stol, som Louis van Gaal lader som om, at han sidder sikkert på i Manchester United. Det bliver under alle omstændighederne trænerbænkenes ’Los Galacticos’ vi får at se i én og samme liga.

Det virkeligt interessante er at se på, hvor klubberne står i forhold til de kommende år, hvad de mange nye penge betyder – og så det jokerspil, som udgøres af Leicester, den helt ubekendte i ligningen.

- Jeg tror, vi kommer til at se en top 6 de kommende år frem for en top 4, siger Morten Bruun, Premier League-kommentator på Discovery Network.

Pep Guardiola skal fra næste sæson stå i spidsen for Manchester City.
Pep Guardiola skal fra næste sæson stå i spidsen for Manchester City. Foto: Sergio Perez / Scanpix Denmark

Han føjer Liverpool og Tottenham til det traditionelle top 4-felt. Det er det samme billede, man ser hos bookmakerne, når de skal sætte odds på 2016/17-sæsonen. Her er Manchester City med Guardiola klare favoritter. Danske Spil har Chelsea og Arsenal som førsteudfordrere, United og Tottenham lige efter og så Liverpool til odds 12 som sidste aktør i topfeltet.

- Jeg siger Manchester City udfordret af Tottenham og Liverpool. Og så siger jeg United, mest fordi jeg er United-fan, siger Morten Bruun, da han presses til at rangordne holdene for den kommende sæson.

- Det er naturstridigt, at United ligger så underdrejet, som de gør. Men det er præget af en negativ stemning, en negativ træner, en negativ spillestil og et underskud i udstråling, siger Morten Bruun og forudser udover Uniteds kvaler problemer for Conte i den klub, der i 2015/16 sæsonen vurderes til at have det største lønbudget med 2,1 milliarder kroner.

- Jeg tror, at Chelsea er længere bagud, end de selv tror. Det bliver ikke bare ændret af et trylleslag og en ny træner. Jeg tror, det bliver sværere for Conte, i hvert fald den første sæson. Generationsskiftet er vel stadig kun i gang, det er slet ikke afsluttet, siger Bruun.

Pengene betyder en mere lige Premier League

De fleste er enige om, at de voldsomme pengebeløb betyder en mere lige turnering, hvor der sker en slags nivellering på grund af især de nye tv-aftaler. I dag vurderes Bornemouth med det mindste budget på 250 mio. kroner at være på godt en tiendedel af Chelseas niveau, mens Leicester har gennemført en sæson på anslået under en fjerdedel af Chelseas budget. I indeværende sæson befinder det måske kommende mesterhold sig ifølge The Guardians opgørelse sig på 475 mio. kroner.

I gennem de seneste otte år har den 43-årige dansker, Casper Stylsvig, siddet som Global Sponsorship Director i Manchester United og været helt central i at udvikle et af klodens allerstørste sportsbrand. Selv fra den post har Leicester-eventyret også skabt et blødt punkt.

- Det er da fedt at se, at der kommer nogle andre ind. Vi er næsten alle sammen Leicester-fans i denne sæson, siger Stylsvig, der netop søndag, når Leicester gæster Old Trafford formelt er tiltrådt hos sin kommende arbejdsgiver i London, Fulham FC, hvor han bliver Chief Revenue Officer med ansvar for hele omsætningen og i øvrigt også får en plads i bestyrelsen. Første arbejdsdag på mandag.

- Fra næste sæson får alle klubber så mange penge, at vi vil se en automatisk nivellering af styrkeforholdet. Kig på de spillere, som for eksempel Stoke har kunnet tiltrække. Det er på niveauer, hvor Serie A ikke kan være med, siger Stylsvig med henvisning til spillere hentet i Inter, FC Barcelona, Porto og hos flere Bundesligaklubber.

Han forudser, at det vil skabe en mere jævnbyrdig og uforudsigelig Premier League, der alene på den konto distancerer sig fra det lidt mere forudsigelige mønster i Frankrig, Tyskland og til dels Spanien og Italien med få altid dominerende hold.

Det er ikke utænkelig at Slaven Bilic og West Ham kan blande sig i toppen af Premier League fremover.
Det er ikke utænkelig at Slaven Bilic og West Ham kan blande sig i toppen af Premier League fremover. Foto: Andrew Couldridge / Scanpix Denmark

Flere peger også på opadgående West Ham, der rykker ind på Det Olympiske Stadion i London med Slaven Bilic’ spændende hold.

- Sådan et hold kan også sagtens blande sig. De rykker ind på et ikonisk stadion, og man skal ikke glemme, at London er den by i Europa, måske i verden, der har flest turister, og England har en ekstrem høj procentsats af turister, der kommer primært for at se fodbold, påpeger Stylsvig med det skarpe kommercielle øje.

I forhold til TV-indtægterne fylder entreindtægterne generelt mindre, men det har en stor afsmittende effekt på TV-attraktivitet, sponsorater og branding at have et stort og stærkt publikum. Derfor er det heller ikke uden betydning, når Tottenham flytter fra White Hart Lane til det nye stadion i 2018 – hvis den dato altså holder denne gang – og når Liverpool og andre bygger ud.

Skal man have en lukket liga?

Med jævne mellemrum dukker diskussionen om en lukket – privat – liga med de største hold som sikre deltagere op. Det sker især i en sæson som denne, hvor den kommende Champions League bliver uden deltagelse af Chelsea og måske Manchester United og Liverpool.

I begyndelsen af 2016 var Charlie Stillitano i London og havde møder med repræsentanter fra Arsenal, Chelsea, Liverpool og de to Manchester-klubber. Han er formand for selskabet, der hvert år arrangerer International Champions Cup, der er en venskabsturnering for de største klubber. Efter besøget i London fik Stillitano tændt op under debatten med ordene: ”Champions League har ikke brug for hold som Leicester”, som overskriften hed i de engelske medier.

Amerikaneren argumenterede med, at TV-seerne ville se Bayern München mod Juventus og ikke kampe, hvor man kunne opleve Gent eller PSV Eindhoven, som de konkrete eksempler, han nævnte. Det er da også betragtninger, der underbygges af tv-tal. Amerikaneren pegede på forskellen mellem de amerikanske – lukkede – ligasystemer og de åbne europæiske.

- Måske har klubber som Manchester United, Liverpool og Chelsea ikke en medfødt ret til at være med hvert år, men det er den ældgamle diskussion. Der er smukke og pragtfulde elementer i op- og nedrykning, og der er gode argumenter for et lukket system.

Stillitano røbede, at man havde diskuteret mulighederne for en reorganisering af Champions League-konceptet – en diskussion, som den europæiske sammenslutning, European Club Association, især har diskuteret i det, der må betegnes som et aktuelt vakuum i UEFAs historie præget af skandaler og ledelsesskift.

Det bemærkelsesværdige var, at kun Arsenal fra de nævnte klubber efter mødet med Stillitano, efterfølgende gik til citat og sagde, at man ikke ville argumentere for et brud fra de europæiske systemer.

Leicester – havkatten i hyttefadet

Det er altså i høj grad Leicester, der er havkatten i det aktuelle fodboldens hyttefad. Eller billedet på det. Kan en klub med det pt. 17. største budget i Premier League og uden international erfaring løfte Englands ansvar i Champions League, når Wes Morgan og Co. skal holde styr på små latinske turbo-fødder, flere kampe og når truppen skal udvides og formentlig løftes.

Alle vurderer, at det bliver en kolossalt vanskelig manøvre med rigtigt mange knapper at justere på. I november kan eventyret have fået nye utopiaer til at gå i opfyldelse eller holdet kan være udstillet i Champions League og ligge tungt igen i Premier League.

Først og fremmest: Kan man holde på profilerne, når Paris St. Germain og Real Madrid begynder at kigge på f.eks. N’Golo Kanté og Riyad Mahrez?

Har man erfaringen til at præstere i Champions League. Som danske Casper Stylsvig påpeger, konstaterede Manchester United de udfordringer, da David Moyes midt i den generelt tunge arv efter Alex Ferguson også skulle præstere på en international scene, som han var noget mindre erfaren i.

Og hvor hårdt skal man træde på speederen i den anden ende. Der er penge nok, men hvor meget smadrer man den stærke kultur, når man henter måske mere etablerede stjerner ind?

Vi så en forholdsvis defensiv variant af speederen i Danmark, da FC Nordsjælland hentede 150 mio. kroner i Champions League og stod med en af Superligaens billigste trupper, der skulle præstere internationalt. Det diskuteres fortsat, om man gjorde det rigtige, men Allan K. Pedersen flyttede loftet i lønbudgettet beskedent, investerede i fortsat talentudvikling og klubben befinder sig i dag i den nederste halvdel af Superligaen igen. Men med en balanceret økonomi og forretningsmodel og et stærkt talentudviklings-fundament. Fik man taget sit kvantespring? Skiftede man kun et gear, hvor man kunne have skiftet flere?

- Det er altid fristende at prøve at bide sig fast. Og selvfølgelig skal de prøve, siger Casper Stylsvig.

- Men det er lidt ligesom folk, der bliver millionærer over night. Formår de at forvalte den nye position. Jeg plejer at sige, at man skal tænke med hjernen og ikke med hjertet. Kig på Blackburn, der blev mestre i 1995 og brugte ufatteligt mange penge på at købe spillere. I dag ligger de nr. 18 i Championship. Der er ingen krystalkugle, der kan bruges som formel til succes, siger Stylsvig, der også peger på, hvad der skete i den klub i Danmark, der prøvede at hyre ham som direktør for tre år siden:

- Man ser ejere, der mister besindelsen, når man tænker med hjertet. Bare se på, hvad der skete i Brøndby for et par måneder siden.

Leicester regnes ikke som en del af fremtidens top 6

Den fælles opfattelse er, at Leicester på de indre linjer har gjort meget rigtigt. Vi skrev på TV2.dk for nylig en blog om, hvordan den arbejdes med scouting, med data og med kulturen i hele organisationen hos Leicester.

Den kan læses her.

Men skal Leicester satse på at gribe momentum og det hurtige kvantespring – lad os kalde det top 6 i næste sæson – eller skal man satse på at løfte sig op til en klub, der befinder sig i top 10 de fleste gange ud af de kommende ti sæsoner? Det vil være det centrale strategiske spørgsmål, som man diskuterer bag linjerne midt i den aktuelle eufori. Omgivelserne vil umiddelbart efterspørge det første, mens det lidt længere sigte er det, man vil ønske sig, når man kigger tilbage om ti år.

- Jeg tror da, at Leicester vil gå efter guldet og at bide sig fast i toppen. Jeg ved ikke, hvor hovedrig den thailandske ejer er, men jeg må også indrømme, at jeg ikke tiltror Leicester en succes som en del af den nære fremtids top 5-6 stykker, siger Morten Bruun.

- Når de store klubber banker på hos Kante, Vardy og Mahrez, så har King Power Stadium altså stadig en begrænset magi i forhold til Paris, Madrid og Barcelona. Vi ser også, at de nordengelske klubber er ramt af geografien, når visse spillere – og deres koner – hellere vil bo i London, siger Bruun og beskriver Leicesters mulige kvantespring:

- Hvis man siger, at der er fem hylder at handle på, så har Leicester vel kunnet handle fra hylde tre hidtil, mens de nu kan række ud efter hylde 4. Der vil stadig være de største spillere, der vil gå efter det største perspektiv, de sikrer Champions League-positioner (mere end én gang forstås) og muligheden for de store titler.

Han vurderer, at vi næppe heller kommer til at se et ’Leicester’ hvert andet år, hvor store overraskelser vil trænge sig ind. De økonomiske betragtninger vil – trods nivelleringen – stadig vise sig udslagsgivende i resultaterne over tid.

Derfor Liverpool – derfor City

Peter Schmeichel, der er vendt tilbage til TV-gerningen hos Discovery, var som en af sine første optrædener ekspert i studiet før et opgør mellem Manchester United og sine gamle rivaler fra Liverpool. I stærke analyser fik han blandt andet sagt en ting, der i hvert fald pirrede undertegnedes nysgerrighed.

- Blandt alle de folk, jeg taler med i engelsk fodbold, er det Liverpool, man taler om. Det er stedet at være de kommende år, sagde Schmeichel – frit husket fra tv-skærmen en lørdag eftermiddag.

Det er ikke overraskende i forhold til den aktuelle Europa League-hype omkring Liverpool og Jürgen Klopp og i forhold til de forventningerne, der er til Klopps videre arbejde. Men som nævnt ovenfor, er Manchester City de største favoritter til den kommende sæson, og Pep Guardiolas ankomst har betydet et kvantespring i omverdenens opfattelse.

- I mit arbejde i Manchester United sammenlignede vi os ikke med Premier League-klubber, men med Bayern, Real Madrid og Barcelona. Vi kiggede primært på det globale marked. Men netop derfor er jeg ikke i tvivl om den betydning, som Guardiolas ankomst vil få. Det at de får Pep, vil have større betydning for City, end det for eksempel ville have haft for United. Det løfter dem op som et globalt brand for første gang. Men det sidste og helt store skridt kan kun tages via titler, vurderer Casper Stylsvig med otte års udsyn fra netop dette arbejde i Manchester United. Danskeren arbejdede før United-tiden hos FC Barcelona, hvor han var hovedmanden bag Barcelonas berømte såkaldt omvendte sponsorat med Unicef, der var med til at løfte Barcelona til i den grad at være ’mes que un club’. Men han havde også stor del i den generelle udvikling af Barcelonas forretning, at han blev et emne for Manchester United.

Morten Bruun vurderer også Manchester City til at være på vej længere op ad stigen.

- Jeg kan i virkeligheden ikke forstå, at de ikke vinder Premier League, når man ser, hvordan de klarer Paris St. Germain. Men det får vi at se med Guardiola.

Klopp – jeg er den rolige mandag

Men hvorfor taler Schmeichel så om Liverpool som stedet at være?

Morten Bruun er enig i, at der tegner sig noget særdeles lovende, som hans top 3-vurdering viser.

- Hvis du stiller det overfor Uniteds væren meget i defensiven, så er der en helt anderledes friskhed over Liverpool. Og jeg hører jo til dem, der mener, at Liverpool HAR holdet og ikke skal igennem massive Klopp-udskiftninger for at få det til at lykkes. Jeg synes, de allerede er superstærke, og at de som minimum skal være mere i spil til top 4, siger Bruun.

Faktum er da også, at Liverpool og Klopp – eller Kloop, som Schmeichel udtaler det – er to kampe fra at vinde Europa League og med det adgangen til Champions League næste sæson.

Forleden sagde den tidligere Arsenal-stjerne Thierry Henry til Daily Mirror:

- Jeg tror, at Liverpool vil være i spil til titlen i Premier League næste sæson.

En afstemning under artiklen viste, at 78 procent af læserne var enige.

Selv siger Klopp, at han kan være den hjælpende hånd, der mangler for at forløse Liverpools endegyldige potentiale.

- Jeg har det perfekt her, fordi jeg kan se og jeg ved, at alle arbejder så hårdt. Men de har brug for lidt hjælp. De har brug for en hånd fra nogen, som er tålmodige og som klare presset udefra. Jeg kan håndtere det, siger Klopp.

Han afviser i øvrigt, at vi kommer til at en Manchester City-dominans a la den, man så med United i de første 20 år af Premier Leagues historie – et aspekt, som der også har været spekuleret i:

- Det er ikke muligt i nutidens fodbold at være ekstremt succesfuld fem eller seks år på stribe. Ingen kan vinde ligaen så dominerende, som vi har set tidligere i fem-seks år, fordi det økonomiske potentiale for alle holdene er blevet så stort. Men altid at være en del af titelræset eller som udfordrer, det vil være muligt. Det er, hvad vi gerne skal være i fremtiden og for at gøre dette, må vi tage konsekvente beslutninger, siger Klopp.

Og så bliver sommerens transfervindue måske lige så spektakulært som næste sæsons Premier League.

- Ja, denne sommer bliver lige så spændende som selve sæsonen. Der er lige EM, og så kommer man ellers til at bruge sommeren på at følge med på nyhedssiderne. Der kommer til at blive brugt rigtigt mange penge, forudser Stylsvig.

Dilly-ding-dilly-dong..

Som lovet til sidst tilbage til Claudio Ranieris dilly-ding-dilly-dong. Efter igennem hele sæsonen at have været beskedenheden og ydmygheden selv og konstant underspillet Leicesters rolle med sit morfar-image og sympatiske ditto-humor, slap han langt inde i april endelig det hele løs på en pressekonference, da Leicester definitivt havde kvalificeret sig til Champions League:

- Hey man, we’re in Champions League. Dilly-ding-dilly-dong! It’s fantastic, it’s terrific. Now we go straight away to try to win the title.

Siden er dilly-ding-dilly-dong blevet til både en sang, en ringetone og et begreb, der bruges overalt i det engelske samfund. Det er samtidig blevet et billede på den aura af eventyr, kærlighed og vi-er-alle sammen-med-jer, som omgærder Leicester i den eventyrlige sæson.

Men de seneste dage er det også kommet frem, at dilly-ding-dilly-dong er et begreb, som Claudio Ranieri har brugt igennem hele sin trænerkarriere, når han skulle sikre fokus hos sine spillere. Det har været hans verbale vækkeur til en spillertrup, der ikke var helt klar til en morgentræning, til opsangen i pausen eller til fejringen af store stunder.

Fra 1988 til 1991 spillede Ivo Pulga tre sæsoner under Ranieri i Cagliari på Sardinien. Ham fandt The Guardian i denne uge, da man gik på jagt i Ranieris fortid og fik de første historier om alarmtonerne: ”Du er nødt til at skrive, at han opfandt dette i Cagliari. Lige så snart, jeg så det fra England, så huskede jeg tilbage på dengang. Det var en tidlig morgen, og vi spillere var nok lidt sløve. Ranieri kunne se, at vi stadig mentalt befandt os i sengen, og så råbte han: ’ dilly-ding-dilly-dong! Træningen er begyndt. dilly-ding-dilly-dong’, fortæller Pulga.

- Til jul gav han os allesammen en klokke, hvor der stod ’Cagliari Calcio, dilly-ding-dilly-dong’. Jeg har stadig min derhjemme, sagde Pulga.

Søndag behøver Claudio Ranieri ikke nogen klokker. Når Kasper Schmeichel og Co. går ind på Old Trafford, så er de i den grad vågne. De står med hånden og fødderne på en oplevelse, som ingen nogensinde vil kunne tage fra dem.