AGF har levet 20 år i cølibat – nu vil de have noget

16x9
AGF-fansene ser utrolig meget frem til onsdagens pokalfinale. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Kommentar: Pokalfinalen mellem AGF og FC København er meget mere end et opgør mellem trænerrivalerne Ståle Solbakken og Glen Riddersholm.

En by er i selvsving. Og det er ikke København, selv om det er dér, det foregår.

Peter BrĂĽchmann

Peter Brüchmann har beskæftiget sig med dansk topidræt i 30 år. Han var i ni år sportschef på BT og skabte Danmarks Sportsavis. Han var også ansvarshavende chefredaktør på BT og har været chefredaktør for TV 2's digitale arbejde. I dag har han sit eget firma, ’Brüchmann’, og laver bøger, foredrag, ledelsesudvikling og journalistik.

AGF, Aarhus og alle de østjyder, der bor i eksil alle tænkelige steder i Danmark og den lidt større verden har i ugevis gået rundt i en tilstand, hvor de er udenfor normal kommunikerende rækkevidde. I hvert fald den del af dem, der interesserer sig for fodbold. Som i noget, der bedst kan betegnes som en trance.

PĂĄ grund af en kamp i det smukke, gamle spil.

Min egen omgangskreds er spækket med allehĂĄnde fodboldmæssige præferencer for danske fodboldhold.  NĂĄr man er opvokset i Aalborg, har studeret i Aarhus og har arbejdet i Horsens, Odense og København er kludetæppet næsten komplet. Jeg kan mønstre lige sĂĄ mange AGF-venner og kolleger, som jeg kan af FC København-observans. I disse mĂĄneder er der tilfældigvis endda en ret massiv overvægt pĂĄ AGF-siden af de personer, jeg omgĂĄs mest. Og det er mildest talt forstyrrende med den pokalfinale.

Møderne tirsdag var usammenhængende. Der var jo den kamp lige om lidt. Altså på det tidspunkt 51 timer længere fremme.

Onsdag har også været noget rod. Alle vennerne kommer med Mols-Linjen i eftermiddag, siger manden og bliver helt fjern i blikket. Vi skal jo varme op.

AGF's spillere kunne juble, da det stod klar, at de blev klar den første pokalfinale i 20 år.
AGF's spillere kunne juble, da det stod klar, at de blev klar den første pokalfinale i 20 år. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Og ham, som jeg fik presset ind på direktørernes halve fridag fredag, kunne kun, hvis det ikke blev for tidligt. For hvad nu hvis…?

For dem i de mere nylige hvide hovedstadstrøjer har det nærmest været hverdag. Jo, stor kamp, men hvad var det, vi skulle snakke om?

Cølibat i 20 år isoleret fra succes

I 20 meget, meget lange år har AGF og den pænt store gruppe danskere med særligt bløde punkter for den ’rigtigt’ hvide trøje gået rundt i et ’succesmæssigt cølibat’. Ja, ordet cølibat betyder noget lidt andet og handler om kønslig afholdenhed. Men tillad os lige at flytte det væk fra katolske præster og østerlandske munke og bringe det ind i fodboldverdenen.

AGF har i den grad levet i en aldeles ufrivillig afholdenhed fra enhver kontakt med pokaler, sølvtøj og alt andet, hvad der bare rimer på succes. Hvor meget det har krævet, fik vi en lille dramatisk forsmag på, da Elmar Bjarnason definitivt sendte Glen Riddersholms fodboldhold i finalen og den stakkels fodboldbane i Marselis-skoven pludselig havde noget mere end 22 spillere og en dommer indenfor kridtstregerne.

Det var en eksplosion af to ĂĄrtiers savn.

Torsdag sker det så. En stor hverdag for FC København. En dag for hele livet for AGF.

Én spiller på AGFs hold har prøvet at holde en pokal, han har været med til at vinde: Morten Rasmussen med tilnavnet ’Duncan’.

Udenfor banen bliver der tale om en invasion, der nærmer sig den, vi så den dag på hjemmebanen i Aarhus. 18.147 tilskuere med AGF-præferencer har plads på de officielle afsnit i Telia Parken. Kun 14.500 er der adgang til af dem, der normalt holder med FC København.

Og så er der de cirka 4-5.000 på de mere neutrale afsnit. Lur mig, om ikke AGF-tilhængerne er i overtal her også. Og havde DBU skullet lege med tanke-eksperimentet, vil jeg ikke afvise, at man kunne have solgt samtlige billetter til AGF-fans – i København!

Så hvis ikke du allerede har billet, så tænd for TV 3+ torsdag eftermiddag, når græsset er slået og traileren har været på genbrugspladsen med det, du fandt, da du fik pakket garagen ud af vinter-hiet.

For det bliver en ’feeij kamp’, som mine århusianske venner siger.

’I kan blive historiske’

Det bliver selvfølgelig også en kamp med alt det showman-ship, der altid er med, når Ståle Solbakken og Glen Riddersholm mødes. Den norske træner, der ikke kan døje den iscenesættelse, som han vist nok mener, at ’Guld-Glen’ lidt for flittigt benytter sig af. Og den Esbjerg-fødte AGF-træner, der på sin side ikke er fan af det, han betragter som en selvbestaltet klubkonge i Danmarks største klub.

Den fejde skal du nok få et par smagsprøver på om lidt. Men kampen er bare så meget mere.

Det er nummer 1 mod nummer 11 fra Superligaen, som Riddersholm sagde igen og igen onsdag eftermiddag, da han lidt for alene sad ved et bord i Parken.

Glen Riddersholm, Steffen Rasmussen og Morten 'Duncan' Rasmussen på pressemødet forud for pokalfinalen.
Glen Riddersholm, Steffen Rasmussen og Morten 'Duncan' Rasmussen på pressemødet forud for pokalfinalen. Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Det er budgettet på 100 mio. i hovedstaden mod det sammensatte kludetæppe af spillere hentet under forskellige ledelser til i alt under en tredjedel af det beløb på Aarhus-holdet. Det er alle FCK-spillernes tunge medaljesamling overfor Duncans, der fint kan være i kassen til hans butterfly (sjovt syn i øvrigt. Kan ikke helt forestille mig angriber Rasmussen med fly).

Riddersholm taler om, hvordan hans spillere kan blive ’historiske’. Han har i to dage op til pokalfinalen lukket AGFs træning for offentligheden, fordi han håber at have løsningen til at bremse den knusende FCK-maskine, der i tre af forårets kampe har knust toprivaler som AaB, Brøndby og FC Midtjylland.

33-årige Steffen Rasmussen sad også på podiet ved siden af Glen Riddersholm. I samfulde 15 år har han spillet i AGF og har opnået 447 førsteholdskampe med et nyligt 2016-mål som sin mest opsigtsvækkende succesoplevelse.

’Arrogante’ FCK

Men det var igen trænerfejden, der kom i fokus, da Riddersholm sad der onsdag eftermiddag som den eneste træner. Solbakken var på det tidspunkt på vej ud på en træningsbane på Frederiksberg med sit hold og dukkede først op i Parken tre timer senere. Meget usædvanligt blev pokalfinalen altså ikke iscenesat af et fælles DBU-pressemøde.

Mest på grund af en kedelig FCK-sag, hvor pressechefen havde accepteret det fælles pressemøde onsdag kl. 15, men uden at have Solbakkens planer i ed. På AGF-siden mente man, at den sag kunne være løst, hvis nogen havde sat Solbakken på plads og sagt, at du har bare at møde op til det fælles, officielle pressemøde.

Det fik vi medier masser af fornøjelse ud af i løbet af dagen. Riddersholm brugte ordet ’arrogant’ om FCKs håndtering af sagen. Og da Ståle Solbakken endelig fik sat sig til sit sene pokalpressemøde, talte han om ’fjollede AGF-udtalelser’, som udsprang af et hold, der i så lang tid havde bygget op til én kamp.

Onsdagen bød også på diskussioner om noget så banalt som et omklædningsrum. Var det chikane, at AGF havde vundet en DBU-lodtrækning og valgt FCKs normale omklædningsrum og bænk? Ifølge Riddersholm var det ren lodtrækning. Andre mente, at det lignede alle-kneb-gælder i bedste Simeone-stil. Og atter andre mente, at det ville være for underdanigt bare at forære FCK sit normale omklædningsrum, når nu lodtrækningen havde givet mulighed for andet.

Men helt ærligt. Den diskussion er for lille i forhold til 20.000 AGF-tilhængere i Parken og en stor festdag.

Bag den ret banale konflikt mellem de to trænere ligger et disharmonisk indbyrdes forhold mellem de to trænere, som stikker en smule dybere end bare de overfladiske konflikter. I Superliga-trænernes indbyrdes netværk er det især Riddersholm, der stikker ud, fordi han taler meget og især taler så meget om at skabe en kultur i AGF. En del trænere mener, at det er det, de gør hver eneste dag – uden at tale om det.

Solbakken er normalt ikke en del af et tæt trænernetværk. Jo, han kan drikke en kop kaffe med Thomas Frank, som han gjorde for nylig på Frederiksberg. Så nogle konflikter stikker altså ikke så dybt, som man skulle tro. Men netop her er nordmanden midt i en fejde, der har rødder lidt dybere i det, jeg vil kalde et stænk af trænermæssigt snobberi.

Derfor vrænger de på næsen af Riddersholm

Flere trænere vrænger kraftigt på næsen af Riddersholms optræden i medierne. Mange af dem har mere respekt for Kent Nielsen, der bruger sine ord på at bjæffe som ligaens vredeste mand på trænerbænken – under kampene og ikke i forklaringer i medierne om sit arbejde.

Når jeg bruger ordet ’snobberi’, så er det fordi en så stor af trænerrollen også er mediemæssig, og den er ret forpligtende, når Superligaen generelt er presset på international konkurrence på især tv- og dermed også på tilskuersiden. Og meget af det, der til tider ligner iscenesættelse fra Riddersholm, er i virkeligheden en ambition om at give offentligheden et indblik i den faglige del af trænerjobbet – hvor AGF-træneren åbner sit værksted op og lader publikum kigge med på tættere hold gennem tv-mediet.

Det er altså noget andet end at deltage i et middags-selskab på en underholdnings-kanal. Det er faktisk også en trænermæssig faglighed.

Skulle I ikke bare tage den kop kaffe?

Det pudsige er, at Solbakken også er ekstremt mediemæssigt stærk og ofte er ganske åben om sit arbejde og sine overvejelser. Det gælder for eksempel på det transfermæssige område, når han pludselig røber en kontrakt-dialog med Thomas Delaney eller joker om klausuler i Daniel Amarteys kontrakt med Leicester.

På nogle områder ligner de to trænere hinanden mere, end de vil vide af. De er begge ekstremt optagede af at skabe en kultur og at opnå sine resultater igennem en stærk kultur båret af en helt særlig spillertype. De er begge meget dygtige på individuel ledelse af spillerne. De arbejder begge meget på den mentale del af fodboldspillet og gør sig store anstrengelser på at nå helt ind til drivkraften hos den enkelte spiller. Og så er de altså begge dygtige kommunikatorer.

FC København holdte ikke pressemøde på samme tid som AGF.
FC København holdte ikke pressemøde på samme tid som AGF. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Ja, det er fint for os mediefolk, at deres konflikt er sĂĄ ĂĄbenlys. Men dybest set burde de give sig tid til at drikke den kop kaffe, som Solbakken gjorde med Frank i april.

Det bliver nok ikke lige i denne uge. Der er i hvert fald lige noget, der skal overstås først.

Og en gammel journalist-knark som undertegnede glæder sig som et lille barn til at opleve et Parken i en feststemning, der vil give en helt anden, men mindst lige så interessant dimension, som de ’normale’ opgør mellem Brøndby og FC København kan gøre på tribunerne.

Og så glæder jeg mig til at få kolleger, venner og bekendte tilbage i næste uge..

PS: Og så har Nicklas Bendtner onsdag været på FC Københavns træningsanlæg i selskab med den fysiske træner, Anders Storskov. Fra og med lørdag vil han regelmæssigt træne med FCKs førstehold efter aftale mellem Ståle Solbakken og Bendtner samt dennes agent, Ivan Marko Benes. Det er sket før, men netop nu bliver det interessant at følge med en Bendtner på jagt efter nye hylder.