Hvem spiller smukkest i Superligaen? Her er et bud

16x9
AaB's Thomas Enevoldsen holdes af FC Københavns Thomas Delaney. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Kommentar: Hvem er smukkest i landet her – AaB eller FC København? Og hvorfor er SønderjyskE ikke smukke? Et andet syn på smuk fodbold.

Denne uge har været præget af en debat om, hvem i Danmark, der spiller det 'smukkeste fodbold'.

FC Københavns træner, Ståle Solbakken, gik endnu engang frontalt ind i en debat og prøvede at sætte en dagsorden. Tak for det, Solbakken. Nogle gange spinner du os alle sammen rundt om din lillefinger, andre gange tager du bare en relevant debat.

Peter Brüchmann

Peter Brüchmann har beskæftiget sig med dansk topidræt i 30 år. Han var i ni år sportschef på BT og skabte Danmarks Sportsavis. Han var også ansvarshavende chefredaktør på BT og har været chefredaktør for TV 2's digitale arbejde. I dag har han sit eget firma, ’Brüchmann’, og laver bøger, foredrag, ledelsesudvikling og journalistik.

Denne her er god.

Det begyndte med, at Solbakken lod sig provokere af diskussionen om, hvorvidt AaB på sit topniveau spiller det smukkeste fodbold i Superligaen. Det er blevet sagt flere gange de seneste år. Helt konkret blev en kamp på en af Discovery-kanalerne, Viborg mod AaB, den udløsende faktor. Morten Bruun, der ifølge den norske træner ellers er dennes favorit-kommentator (opbakning herfra!), gentog det, som Solbakken betegnede som en myte. Gentaget igen og igen med AaB som det fremhævede hold.

FCK-træneren påpegede, at mesterskabs-favoritterne i denne sæson har mast topholdene, især AaB, FC Midtjylland og Brøndby, ud af Parken i overbevisende præstationer.

Ståle Solbakken rejste en debat om, hvorvidt AaB eller FC København spiller det smukkeste fodbold.
Ståle Solbakken rejste en debat om, hvorvidt AaB eller FC København spiller det smukkeste fodbold. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Begrebet skønhed er stærkt subjektivt. Alle har sine holdninger. Alle har ret til disse. Og reelt er ingen holdning mere kvalificeret end andres. Her til lands har vi dog en vis tyngde på den flydende positionsfodbold i højt tempo med høje individuelle kvaliteter.

Tillad mig derfor at komme med min egen helt subjektive holdning. Skønhed i fodbold for mig handler ikke nødvendigvis om høj boldbesiddelse, mange stationer og fine enkeltpræstationer. For mig handler skønhed i fodbold om de hold, der igennem en sæson besidder en indarbejdet intuition, hvor man tydeligt kan se på hver enkelt spiller, at de altid i sekundet før boldbesiddelsen ved præcist, hvad de skal gøre og hvordan de skal gøre det.

Derfor hylder jeg heller ikke den filosofi, at Leicester i Premier League har spillet effektivt, men simpelt. At det bare handler om en direkte dyb bold til Jamie Vardy og to beton-bunkers fra Tyskland og Jamaica i et lavt midterforsvar.

Når jeg kigger ud over Superligaen, ser jeg skønhed hos SønderjyskE. Jeg ved, at det her fører til adskillige kaffe-invitationer fra trænere, der vil belære mig om ’ambitiøst fodbold’. Fred med det. Jeg lytter gerne. Men det er smukt at se et hold, hvor tydeligheden er så stor. Hvor intuitionen nogle gange er 100 procent. Hvor man kan se, at hver enkelt spiller nærmest læner sig tilbage i et koncept, som alle er trygge i. Og hvor den enkelte spiller kan vokse igennem hele sæsonen.

Når AaBs tempo sidder i hovedet

Det samme har man med et andet udtryk kunnet se hos AaB i holdets bedste perioder. Her handler tempoet i spillet ikke kun om at spille direkte. Det handler ikke kun om høje individuelle kvaliteter. Nej, det handler om et sikkert koncept, en så afklaret tydelighed, at næste pasning for længst er planlagt i hovedet hos den enkelte spiller, når denne modtager bolden. Man kan sige, at tempoet sidder i hovedet og i forståelsen af konceptet.

Er det så smukkest? Ja, bevares, AaB HAR et ekstremt højt topniveau.

Men i undertegnedes karakterbog skal alle beslutninger og alle vurderinger ses igennem et europæisk prisme.

Skønhed er at se kombinationen af det stærke koncept, den disciplinerede organisation og den intuition, der gør, at et hold præsterer, så man pludselig forstår alt, hvad Morten Olsen forsøgte at sige med sit pudsige ord 'automatismer'.

Nikolaj Thomsen har været en af eksponenterne for, at AaB er blevet kåret til ridderne af det smukke spil.
Nikolaj Thomsen har været en af eksponenterne for, at AaB er blevet kåret til ridderne af det smukke spil. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

William Kvist har beskrevet det som at løbe lungerne ud i et koncept, hvor man nærmest nyder at være en del af en maskine, vokse i et kollektiv, hvor 11 spillere føles som mange flere, fordi alle kender sine roller til mindste detaljer.

Vokseværk hos SønderjyskEs spillere

Det er også kendetegnende, at når man oplever dette på et fodboldhold i en sæson, så vokser hver enkelt spiller hele vejen igennem sæsonen.

Tag SønderjyskE, hvor jeg er sikker på, at denne følelse gør sig gældende. I efteråret talte man meget om Johan Absalonsen. Skulle han på landsholdet? Var han bedre end nogensinde?

Så talte vi rigtigt meget om hestehalerne og Pierre Kanstrup og Nicolaj Madsen. Om hvordan der var et element af Leicester over spillere, der havde forsøgt sig i andre klubber og først fik deres gennembrud sådan for alvor i SønderjyskE-kollektivet.

Så var det Tommy Bechmann og de gamle ben. Hele tiden var det Guira, som kun fik enkelte hovedroller, men hele tiden holdt højt bundniveau. Og nu er det så Marc Dal Hende og den overraskelse, der ligger i, at Marcel Rømer går ind i en række kampe og viser truppens bredde på højt niveau.

Det er smukt, fordi det er individuel udvikling i et stærkt koncept – forenet i sammen af disse kvaliteter i et stærkt kollektiv.

Jakob Michelsen har fået nærmest samtlige spillere i SønderjyskE til at vokse i denne sæson.
Jakob Michelsen har fået nærmest samtlige spillere i SønderjyskE til at vokse i denne sæson. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Ja ja, Brüchmann, men er der en konklusion? Hører jeg nogen sige.

Ja, i en absolut vurdering, hvor man ikke skeler til præmisserne og de forskellige budgetter, så spiller FC København det smukkeste fodbold i denne sæson, fordi man har præsteret på så ekstremt højt niveau mod de andre tophold. Og det er det, det handler om. Play big on the big points, som man siger i tennis.

Denne konklusion handler også om det internationale prisme, altså at FC København i denne udgave af Ståle Solbakkens anden periode ligner et hold, man kan knytte visse forventninger til. Og skønheden handler for mig mere om det sikre koncept end om individuelle Nicolai Jørgensen-detaljer. Det handler også om det, danske klub- og landshold så ofte har savnet internationalt: Evnen til at dræbe en kamp, når man er foran 1-0 – som FC København formåede mod OB.

Matchbold kan komme i pinsen

I realiteten kan FC København nu sikre sig mesterskabet allerede på mandag i fjerdesidste spillerunde, når FC Nordsjælland er modstanderen. Men det kræver, at FC Midtjylland pinselørdag vinder over SønderjyskE i en interessant medaljekamp i Herning.

Og holdet fra Haderslev kommer altså med fem sejre på stribe og en bølge, som spillerne har svært ved at sætte ord på, men taler begejstret om.  Og kig engang i tabellen. Jakob Michelsens hold har vundet 17 ud af 29 kampe. Det er ganske imponerende.

Man kan ikke sige, at Jakob Michelsen har bygget kultur op over flere år, som Glen Riddersholm gjorde i FC Midtjylland. Men han har uhyre kompetent formået at sætte præstationsledelsens fornemste dyder oven på en stærk kultur, så fællesskabet forbliver omdrejningspunktet, men de mange spilleres individuelle udvikling tilsammen bliver et stort løft for kollektivet.

Og som afslutning på diskussion om skønhed, bliver min personlige vurdering ofte præget af den relative dimension. Altså, at f.eks. SønderjyskE og AaB præsterer på generelt høje niveau på væsentligt mindre budgetter end især FC København, men også i forhold til Brøndby og FC Midtjylland. Det har også sin særlige skønhed, men den kan ikke kaldes en absolut skønhed.

Brøndbys strategi i Auris hænder

Et helt andet sted i en klub i en helt, helt anden fase af sin udvikling er Brøndby under Auri Skarbalius’ ledelse i gang med noget interessant. Lige nu ser vi bænkepladser til Teemu Pukki, Magnus Eriksson og Johan Elmander, mens Martin Ørnskov, Thomas Kahlenberg og Martin Albrechtsen mod Randers var ude med skader og sygdom.

Det betød et relativt ungt hold mod Randers med U19-angriber Daniel Stückler som det stjerneskud, som mange fans har efterlyst længe. Stückler sendte et smukt hovedstød forbi Kalle Johnssons besynderlige handsker i Randers-målet. Den lyserøde handske var tættere på end den gule, men måske var det målmandshandskernes svar på en disko-kugle, der forvirrede Johnsson (ja, ja, kald mig bare gammeldags…).

Brøndby-sitet 3point.dk fortalte forleden om en uro i Brøndbys trup, hvor en gruppe spillere føler sig som syndebukke for klubbens bebudede strategiskifte. Altså dyre spillere, der ikke har leveret det forventede og været 'medskyldige' i, at klubben slet ikke lever op til at have det pt. næsthøjeste lønbudget i Superligaen.

Johan Elmander var endda den spiller, der blev nævnt ved navn af bestyrelsesformand Jan Bech Andersen under det famøse dæknavn, 'Oscar'.

Det er et særligt limbo, hvor dyre spillere kan føle skyld, mens andre måske begynder at kigge skævt, når de meget store Mercedes-biler ruller ind til dagens træning med en spiller, som alle ved er fortid. Ikke en let situation for hverken dyre spillere eller træner og sportsdirektør.

Auri Skarbalius er igang med en modig udvikling af Brøndbyholdet i retning af den nye strategi.
Auri Skarbalius er igang med en modig udvikling af Brøndbyholdet i retning af den nye strategi. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Det interessante er, at Auri Skarbalius, der ellers indledte sit vikar-virke med at forsøge at gøre Elmander til sin nye ’Simon Makienok’, taler så meget om Brøndby-dyder, værdier og fællesskab og at han nu - med et par kampes succes - giver spilletid til flere og flere unge spillere. Hvis han lykkes med den manøvre og bringer Brøndby frem til Europa, har han givet strategien et positivt startskub.

Det er modigt og kan være rigtigt, selv om især Andrew Hjulsagers rolle er overraskende. Det store talent har på de indre Brøndby-linjer været i gang med en make-or-break-periode, hvor det mere og mere begyndte at ligne et break. Som typer pegede elegante, men lidt nonchelante Hjulsager og det fodboldmæssige knofedt hos Frederik Holst i hver sin retning, men lige nu er de to en del af en i hvert fald kortvarig fælles succes.