Schmeichel om vejen til mesterskabet: Anelka skød mig i sænk til første træning

Fra ungdomsbold i Portugal og på Oure til engelsk mester med Leicester. Kasper Schmeichel fortæller eksklusivt om sin karriere indtil nu.

Kom helt tæt på Kasper Schmeichel i dokumentaren "Mere Kasper end Schmeichel", der sendes på TV 2 søndag kl. 22:35.

I et eksklusivt interview til Flemming Toft og TV 2 SPORT fortæller Kasper Schmeichel om sin vej mod det engelske mesterskab med Leicester. En lang klubrejse med både store og små klubber, men vigtigst af alt en rejse, der har gjort Kasper Schmeichel til dén han er i dag; nemlig engelsk mester med Leicester City - den måske største overraskelse nogensinde i fodboldens verden.

Ungdomsbold i Estoril og Mesterække B på Fyn

Vi begynder Kasper Schmeichels tidrejse cirka 16 år tilbage.

- Jeg startede nede i Estoril i Portugal, hvor jeg spiller en sæson som 13-årig. Her bliver vi portugisiske mestre for min aldersgruppe, siger Kasper Schmeichel, da Flemming Toft besøger ham i England.

Herefter gik turen hjem til Danmark som elev på Oure Idrætshøjskole på Sydfyn, mens faren var taget til engelske Aston Villa.

- En af mine gode venner Jonas Høgh - Lars Høghs søn - skulle på Oure. Og det ville jeg egentlig også gerne, så jeg var heldig, at de kunne skaffe mig en plads. Så jeg tog derned og spillede en sæson i Mesterrække B, som vi også endte med at vinde.

Oldboys-kamp startede det hele

Et år efter var skoletiden forbi, og det var uklart, hvad Kasper nu skulle bruge tiden på. En dag skulle Peter spille en oldboys-kamp sammen med det gamle landshold fra EM 92.

Min første træning var en skudtræning med Nicolas Anelka, og der blev jeg skudt i sænk.

Kasper Schmeichel om sin første træning i Manchester City

En kamp hvor traditionen blev vægtet højere end normaliteten - og derfor skulle Peter Schmeichel også spille angriber i anden halvleg. På det tidspunkt var Mogens Krogh stadig aktiv som spiller og kunne derfor ikke deltage i oldboys-kampen. Derfor manglede holdet en målmand. Noget som skulle vise sig at være en af Kaspers helt store chancer.

- De manglede en målmand, så fik jeg lov til at komme ind og stå. Foran mig stod Lars Olsen. Efter kampen snakkede jeg med Lars Olsen, som lige var blevet ynglingetræner i Brøndby. Han inviterede mig ned at træne i Brøndby, hvilket jeg så gjorde i halvanden måned, siger Kasper Schmeichel.

- Og så under Vildbjerg Cup, der havde min far skrevet under med Manchester City. Pludselig fik jeg et opkald fra min fars agent, som var gode venner med Kevin Keegan. Han spurgte mig, om jeg ikke ville komme til prøvetræning i City. Og det gjorde jeg så som 15-årig.

Skudt i sænk af Anelka

Her skulle første træning vise sig at blive noget af en mundfuld for en 15-årig ung dansker, der mest af alt var vant til skud fra fynske knægte i Mesterrække B.

- Min første træning var en skudtræning med Nicolas Anelka, og der blev jeg skudt i sænk.

I to uger trænede Kasper med førsteholdet i den engelske storklub. Dét kastede en kontrakt af sig. En kontrakt der gjorde det muligt også at færdiggøre skolegangen i England, mens den unge dansker trænede på Citys akademi. I ferierne fik han lov til stadig at snuse til førsteholdsbold sammen med de helt store stjerner.

Mere Kasper end Schmeichel

Kasper Schmeichel har altid skulle forholde sig til sit efternavn. Altid høre på sammenligningerne med sin far. Men i disse dage skaber han et navn for sig selv. Med en historie Peter ikke kunne gøre ham efter. Kasper Schmeichel og Leicester har stik mod al logik vekslet en forventet nedrykningsplads med en sensationel mesterskabstitel i den engelske Premier League. Flemming Toft har fået et eksklusivt interview med den danske målmand, der mener, at hårdt arbejde altid vil overskygge talent, og at Leicesters succes er skabt uden for banen.

Dokumentaren sendes på TV 2 i aften kl. 22:35.

I 2005 begyndte flere engelske klubber at få øjnene op for Kaspers talent. Første stop blev Darlington. En ligaklub fra 1883, hvor Schmeichel for første gang kom ud at spille sammen med "rigtige mænd, som virkelig kæmper for føden", som han selv beskriver det.

- Det var fantastisk at kunne spille ligabold. Men det var også hårde lærepenge. Jeg kom fra City, hvor man bliver opvartet og ens tøj bliver vasket. Så kom jeg til Darlington, hvor jeg skulle vaske mit tøj selv. Det var en stor forandring, og jeg fik øjnene op for, hvad rigtig fodbold var.

- Det var det, jeg havde brug for på det tidspunkt. Jeg havde brug for at komme ud og mærke presset i forhold til dét at spille ungdomsfodbold. At spille reservefodbold er okay. Men der er intet, der kan hamle op mod det pres, som du pliudselig er oppe imod, når der sidder fans og træner hvis job afhænger af, hvordan du gør det på banen. Det var en meget mærkelig oplevelse.

Jeg havde fået et løfte og glædet mig til at spille noget fodbold. Jeg havde ikke spillet kampe i et halvt år, og jeg hader virkelig at sidde på bænken.

Kasper Schmeichel om tiden i Manchester City

Første kamp for Darlington blev noget af en oplevelse. Kasper blev ringet op om fredagen. Lørdag var der kamp, så danskeren kørte til Darlington og overnattede på hotel. Dagen efter mødte han sine holdkammerater for første gang - halvanden time før kampstart.

- Jeg kendte ingen navne. Så jeg måtte råbe efter de navne, der stod på deres ryg.

Fodbold blandt hunde og glasskår

Fire kampe blev det til, inden Darlington blev skiftet ud med 29 optrædener for Bury. En mere lokal klub i det nordlige Manchester, hvor Schmeichel fik mulighed for at træne halvdelen af tiden i Manchester City sammen med målmandstræner Tim Flowers.

- Dét betød, at jeg både fik mange kampe i Bury, men samtidig fik god uddannelse i Manchester City. I Bury skulle jeg stadig vaske mit eget tøj, og vi trænede ude i den lokale park, fordi de ikke havde noget træningsanlæg. Jeg kan huske, hvordan der rendte hunde rundt, og vi trådte i glasskår. Men det var med til at modne mig. Jeg fik nogle gode venner dér, og jeg var faktisk ude at besøge dem for et par uger siden, siger Kasper Schmeichel.

Efter tiden i Bury fulgte et par reserveholdskampe i City, inden næste lejemål faldt på plads - nemlig i skotske Falkirk.

Fodbold på live-tv

- Det var et skridt opad for mig, fordi de spillede i den bedste skotske række. Der spillede jeg min første live tv-kamp foran 50.000 tilskuere på Ibrox Stadium. Det var kæmpe stort. Det var det, man drømte om som barn. At komme ud på de store stadions. Dem, man har set på fjernsyn. Jeg husker også, at jeg redder straffespark mod Celtic. Det var alt sammen rigtig godt for mig. Det eneste problem var, at det var lidt svært at forstå, hvad skotterne sagde.

15 kampe i det skotske og endnu engang som en elastisksnor tilbage til City for at træne igen under Sven Goran Eriksson. Her fik Kasper Schmeichel en kæmpe mulighed; nemlig at starte inde i en Premier League-kamp.

Schmeichel fik syv kampe, så fik Joe Hart syv, hvorefter Andreas Isaksson nærmest på komisk vis fik samme antal kampe.

- Det lærte mig, at intet er sikkert i fodbold. Jeg kunne ikke forstå, hvad der skete, men det var med til at modne mig.

I stedet blev Kasper sendt på endnu et lejemål. Denne gang til Cardiff, hvor alfa omega lå i ikke at sidde på bænken. Noget, som Schmeichel for alt i verden ville undgå.

- Det ligger i mit DNA. Jeg havde ikke lyst til at sidde på bænken. Det var en fremragende sæson, hvor Cardiff kom i pokalfinalen. Jeg måtte dog ikke være med, fordi City havde besluttet, at jeg ikke måtte deltage i pokalen.

Intens nedrykningskamp

Efter tre måneder røg Schmeichel tilbage til City igen, men danskeren var konstant på udkig efter nye lejemål for ikke at ende på bænken i den engelske storklub.

Næste stop blev Coventry i den engelske Championsship. Igen på et lejemål, hvor Schmeichel i den grad fik lov til at kæmpe om nedrykning under træner Chris Coleman.

- Han tog virkelig hånd om mig. Han var god til at hjælpe mig med min udvikling. Faktisk blev vi reddet på bekostning af Leicester på sidstedagen, siger Kasper Schmeichel.

Dét vi har i Leicester, er meget unikt. Jeg tror ikke, der er nogle af spillerne, der har oplevet det her før.

Kasper Schmeichel

Den svære tid

Ni kampe for Coventry og så tilbage igen til City, hvor Mark Hughes i mellemtiden var blevet træner. Her var det fra start tydeligt, at danskeren ikke var en del af planerne. Problemet var, at Andreas Isaksson var rejst, og de eneste to målmænd i klubben var på det tidspunkt Kasper Schmeichel og Joe Hart.

- Det var utrolig frustrerende, at jeg ikke måtte tage af sted. Men jeg kan godt se, hvorfor de ikke gav mig lov. Det var en hård periode, hvor jeg lærte rigtig meget om bagsiden af fodbold. Den følelse af, at ligegyldigt hvor hårdt du arbejder til træning, så kommer du ikke på holdet medmindre der er en skade.

I januars transfervindue kommer to nye målmænd til klubben - Shay Given og Gunnar Nielsen. Kasper er blevet lovet, at han må smutte, hvis klubben anskaffer sig to nye keepere, men da Cardiff igen viser sin interesse, får Kasper alligevel afslag mod at tage af sted.

- Jeg kunne ikke forstå det på det tidspunkt. Jeg havde fået et løfte og glædet mig til at spille noget fodbold. Jeg havde ikke spillet kampe i et halvt år, og jeg hader virkelig at sidde på bænken. Faktisk endte jeg med slet ikke at være i truppen, fordi Shay given røg ind foran Joe Hart.

Syv måneder uden løn

Men Schmeichel opgav ikke. Ifølge ham selv gjorde det ham faktisk bare stærkere og endnu mere sulten. Men i transfervinduet sker der ikke det store - før til allersidst, hvor Notts County pludselig dukker op ud af det blå.

- Jeg var nået til et punkt, hvor jeg var ligeglad. Jeg skulle bare ud og spille fodbold. Der var gået et år uden fodbold for mit vedkommende. Jeg savnede det så meget. Dét at spille hver eneste lørdag. Dét at have noget på spil. Så jeg tog muligheden.

En fremragende beslutning, hvis man spørger Kasper Schmeichel selv. En tid hvor danskeren som aldrig før knyttede sig til sine holdkammerater, og hvor holdets meget modgang bare bragte spillerne endnu tættere sammen.

- Vi kunne ikke vinde. Vi kunne ikke få noget til at fungere, men kollektivet var der stadigvæk. Og det var godt. Jeg - og en masse andre spillere - blev ikke betalt i syv måneder, men det var ikke vigtigt for mig. Jeg var der for at spille fodbold. Det var det vigtigste for mig. Vi ender så med at vinde League Two-mesterskabet. Det var en stor oplevelse at være med til at vinde noget.

Året i League Two gav Schmeichel blod på tanden - igen. En oplevelse, hvor holdet havde vundet en liga over 46 kampe - og hvor Schmeichel for første gang i lang tid var på ét hold under en hel sæson.

Ikke velkommen i Leeds

Men forholdene i Notts County blev aldrig rigtig stabile. Derfor vælger Kasper at drage videre til storklubben Leeds United. Et ophold, som aldrig blev til det, som danskeren havde forventet.

- Jeg følte mig ikke velkommen. Det var en stor klub, men var fanget i dens fortid. Og spillerne fik aldrig lov til at glemme, at de ikke var gode nok i forhold til dem, der havde været der tidligere. Det ved jeg, at mange af spillerne havde meget svært ved.

Svært at forlade Leicester

Kasper når at spille 37 kampe for Leeds United - under en træner han aldrig fungerede med - inden turen i 2011 går videre til Leicester City.

- Jeg har været glad for at være her fra første øjeblik. Og nu har vi opnået det helt store - at blive engelsk mester. Jeg har stadig to år tilbage af min kontrakt, og jeg er utrolig glad for at være her. Jeg tror, mange af spillerne har den opfattelse, at man tror, at græsset nogle gange er lidt grønnere andre steder. Men jeg tror, dét vi har i Leicester, er meget unikt. Jeg tror ikke, der er nogle af spillerne, der har oplevet det her før, siger Kasper Schmeichel.

Om Kasper Schmeichel bliver i Leicester eller ej, giver han naturligvis ikke håndslag på. Men han erkender, at det er en klub, som vil være ekstremt svær at skulle forlade.

- Jeg tror, det vil være svært for en hvilken som helst spiller at forlade det her. Den her hverdag. At nyde at komme til træning så meget som vi gør, fordi man er sammen med sine brødre, sine venner, du ved, du kan stole på. De vil give alt for dig. På og uden for banen. At man er der for hinanden. Det tror jeg, vil være svært for spillerne for alle spillerne.

Der er meget mere om den danske landsholdsmålmand i dokumentaren "Mere Kasper end Schmeichel", der sendes på TV 2 søndag kl. 22:35.