Leicester-ligt

16x9
SønderjyskE kunne fejre sølvet efter en sejr over Brøndby i sidste spillerunde. Foto: Per Kjærbye / Scanpix Danmark

Kommentar: Flot FC København. Fantastisk SønderjyskE. Godkendt FC Midtjylland. Sådan blev medaljerne fordelt.

Hvordan vil Superliga-sæsonen 2015/16 gå over i historiebøgerne: Som tilbage til normalen med FC København som mester? Som SønderjyskE i rollen som Danmarks svar på Leicester med det, der måske ikke ligefrem kan kaldes et mirakel, men så dog med en formidabel (over)præstation?

Peter BrĂĽchmann

Peter Brüchmann har beskæftiget sig med dansk topidræt i 30 år. Han var i ni år sportschef på BT og skabte Danmarks Sportsavis. Han var også ansvarshavende chefredaktør på BT og har været chefredaktør for TV 2's digitale arbejde. I dag har han sit eget firma, ’Brüchmann’, og laver bøger, foredrag, ledelsesudvikling og journalistik.

Svaret er begge dele. Og begge dele skal anerkendes – højt.

Vi har i spåkone- og bakspejlsklubben – os der vurderer Superligaen i medier og på tv – en tendens til at tage FC København for givet og registrere mesterskabet med et skuldertræk. Nå ja, de er jo også de rigeste. De skal jo vinde. Og nu vinder de nok fire ud af fem mesterskaber. Det er ikke nogen kritik af kommentator-korpset. Undertegnede var formentlig en af de første, der varslede en ny 2006-2011-lignende dominans under Ståle Solbakken i FCK.

Men det betyder også, at anerkendelsen bliver moderat. FC København har i dette forår sikret sig to trofæer. Og det er – undskyld at det er nødvendigt at skære ud i pap – altså det, som man spiller om. Det, som alle drømmer om. Det, som FC København havde visse vanskeligheder med at opnå i tiden efter Solbakkens første epoke.

Mesterskabet er vundet overbevisende. Spillere er bragt frem til niveauer og udviklingskurver, som de færreste af os havde forventet. Udviklingen hos Thomas Delaney ligner ikke bare den første William Kvist-periode, ikke bare et kig tilbage til Tobias Linderoth, Claudemir og Atiba Hutchinson. I virkeligheden er det en standard helt for sig selv, som overgår det, vi tidligere har set på positionen. Og så over en hel sæson. Hvor ville det være fantastisk, hvis det udlandssalg kunne times til at foregå efter de europæiske kvalifikationskampe.

Det som Federico Santander har præsteret minder også om nogle af de kurver, vi har set tidligere. Fra en lidt anonym Linderoth til en fremragende spiller, fra en lidt tung Dame N’Doye til en international spiller, der som den eneste opnåede maksimumpoint som årets spiller.

Og bag dem er Kvist vokset tilbage på sit højeste niveau, Mathias Zanka Jørgensen er ikke tilfældigt tilbage på landsholdet. Han fortjener pladsen. Og man ser i Ludwig Augustinsson, Erik Johansson tegninger til spillere, som man bare glæder sig til at følge både herhjemme og internationalt, så længe vi har dem i Superligaen og hos FCK.

Leicester-lige SønderjyskE

Men sæsonen vil i lige så høj grad blive husket for SønderjyskEs fantastiske sæson. Det er en overpræstation af om ikke Leicester-lignende dimensioner, så en bedrift, som man skal mange år tilbage for at genfinde. Træner Jakob Michelsen, assistent Peter Enevoldsen og deres stab under sportschef Hans Jørgen Haysen og direktør Klaus B. Rasmussen har løftet eksperternes evige nedryknings-aspirant-favorit til de medaljer, som Michelsen skulle kritiseres så meget for ikke at ville tale om. Måske netop fordi han ikke talte så meget om dem, men fokuserede på præstationen i hver eneste kamp i stedet for at fokusere på resultatet. Mange af mine kolleger har ganske svært ved at forstå forskellen på de to ting. Derfor kan man ikke forlige sig med en mand, der taler sagte, men præsterer stort. Derfor vrænger man på næsen af ordet ’proces’, selv om det er vejen til den varige succes.

Jeg håber, at Michelsen har været med til at opdrage vores stand – bare lidt.

Jakob Michelsen blev hyldet af sine spillere efter at have sikret sølv til klubben.
Jakob Michelsen blev hyldet af sine spillere efter at have sikret sølv til klubben. Foto: Per Kjærbye / Scanpix Danmark

I denne uge kunne direktør Rasmussen fortælle, at Frøs Sparekasse, Davidsens Tømmerhandel og Abena havde forlænget hovedsponsoraterne. Det er ikke de navne, der står på dosmeren, når FC Københavns salgsafdeling ringer rundt til potentielle sponsorer. Og de spytter da næppe heller – selv i en formentlig forbedret kontrakt – millionbeløb i, der bringer SønderjyskE i budgetternes top 6 i den kommende sæson, hvor netop top 6 er målet for hovedparten af Superligaens klubber.

Men alene derfor bliver den kommende sæson, der indledes allerede den 15. juli, også ekstra interessant at følge.

Præstationen mod Brøndby var endnu et mesterstykke af SønderjyskE og Michelsen. For øjnene af mere end 18.000 tilskuere, heraf dejligt mange lyseblå tilrejsende sønderjyder, formåede sølvvinderne at vende 0-1 til 2-1 på en glimrende 2. halvleg på præcise taktiske justeringer og flot attitude i en stærk holdkultur.

Den dybeste respekt for alt, hvad SønderjyskE har stået for i denne sæson. Sølvet er så fortjent.

Uden at skulle tage noget fra FC Midtjyllands medaljer, ville det have været ufortjent, hvis de var blevet af sølv.

Brøndby siger farvel til et halvt landsholdsforsvar

Riza Durmisi ville så gerne slutte flot af i Brøndby og servede et fremragende oplæg til 1-0 målet, mens Daniel Agger i overtiden gik ud til en stående hyldest fra et oplagt stadion – men typisk for vindertypen Agger med hovedrysten på grund af resultatet. Alene derfor bliver han så svær at undvære.

Det var under Morten Olsen et halvt landsholdsforsvar, der blev udgjort af Agger og Durmisi og pĂĄ grund af den taktiske matematik under Ă…ge Hareide er det lidt mindre, men stadig et markant savn.

Alligevel er de 17 millioner for Durmisi og den tunge post, som Agger udgjorde i løn- og afskrivnings-budgettet en interessant vej ind i Brøndbys nye strategi. Det vil i hvert fald frigøre betragtelige midler – også selv om der skæres ned på budgettet.

Daniel Agger spillede sin sidste kamp for Brøndby og fik sagt farvel til fansene.
Daniel Agger spillede sin sidste kamp for Brøndby og fik sagt farvel til fansene. Foto: Per Kjærbye / Scanpix Danmark

Det kræver mange pletskud i transfermarkedet og det kræver især en god start af Alexander Zorniger at løfte Brøndby ind i en ny tid. Jeg gentager, hvad jeg har skrevet en del gange: Brøndby nye otteårige strategi er rigtig, fordi den stræber efter den holdbare succes og ikke bare den sædvanlige hurtige. Men det svære bliver at udføre den.

En interessant ting at følge under Zorniger bliver udover det varslede presfodbold det målsøgende spil. Det er seks år siden, at Brøndby har scoret mere end 50 mål i en sæson. Sidste gang det skete hed træneren Henrik Jensen. Måltallene siden har heddet 35, 39, 47, 43 og nu igen 43.

Det kan være fint nok til den top 5-målsætning, der er gældende på kort bane, men det er et parameter, som Zorniger skal arbejde med.

FC Midtjylland – godkendt med måde

FC Midtjyllands stærkt svingende sæson – fra internationale pragtpræstationer til store dyk i Superligaen – endte på det godkendte. En bronzemedalje, en europæisk udfordring venter, hvor en eventuel kvalifikation til Europa Leagues puljespil, vil betyde, at klubben med to år på stribe mere eller mindre kan komme foran sin egen strategiplan.

Men tilliden til, at FCM lige nu er gearet til den udfordring, synes mindre end tilliden til, at FC København kan præstere det samme eller måske endda den helt svære kvalifikation til Champions Leagues puljespil.