Sidste kvalifikationsuge før FIFA-finalen: Spil med og vind en rejse

Onsdag og søndag spilles de to sidste kvalifikationsturneringer i FIFA 16. Vinderne mødes i den store finale samtidig med sommerens EM-slutrunde.

I videoen øverst kan du se scoringer fra tredje kvalifikationsturnering af blandt andre Jesper "Pilm" Prang og Nicklas "Niller" Stensgaard.

TV 2 SPORT afholder i samarbejde med Microsoft og Sports-Gaming.dk otte kvalifikationsturneringer i konsolspillet FIFA16.

I søndags blev sjette turnering afviklet, og her spillede Marcus Jørgensen sig i videre med en 2-0 sejr over Wahed Obayd i turneringens finalekamp.

Marcus Jørgensen blev i 2014 nummer to ved DM i FIFA og er dermed godt klædt på til finaleturneringen den 9. juni med Flemming Toft som kommentator. Her skal de otte finalister spille om hovedpræmien: En fodboldrejse for to personer.

Hovedpersonen selv har opskriften klar inden finalen.

- For at jeg kan vinde i Aarhus, så skal jeg have mentaliteten i orden, og så skal jeg ramme mit absolutte top-niveau. Hvis de to ting er på plads, så kan alt lade sig gøre, da jeg ved, at jeg niveauet til at gå hele vejen, siger Marcus Jørgensen til sports-gaming.dk

Spil med allerede onsdag

Vi er gået ind i den sidste uge før finalen, og allerede i morgen kan du deltage i næste kvalifikationsturnering.

Alt du skal gøre er at tilmelde dig som en af de 64 første i morgen tidlig kl. 8.00, og så skal du sidde klar samme aften klokken 19.00, hvor turneringen starter.

Tilmeldig sker via dette link (turneringen foregår på XBOX): http://sport.tv2.dk/fodbold/em/esport-7

På søndag er det så allersidste chance for at deltage, og her spilles der på Playstation.

Læs alt om turneringen og præmierne via linket herunder.

Indsend dit FIFA-moment

Vi vil løbende lave indslag med fede tricks, flotte mål og sjove episoder, så optag en video af din kamp og send den til os.

Det kan gøres ved at uploade videoen til WeTransfer og sende linket til esport@tv2.dk.

Når du uploader din video, så husk at send lidt informationer fra kampen til samme mailadresse (navn, kampdetaljer, hold, målscorer, osv.).

Du kan også uploade din video til vores FTP: