En knaldende hovedpine, som panodiler ikke kan kurere

16x9
Åge Hareide har fået rigeligt at se til efter kampen mod Bosnien-Hercegovina. Foto: Nils Meilvang / Scanpix Denmark

KOMMENTAR: Flemming Toft mener, at landstræner Åge Hareide har fået en knaldende hovedpine efter fredagens nederlag.

Det må ikke ske igen! For så er der meget langt til VM-slutrunden 2018. Det totale kollaps og sammenbrud i en halvleg mod Bosnien-Herzegovina er absolut ikke godkendt.

Første del af den såkaldte semifinale i Kirin Cup var ellers til glad smiley. Det fungerede i det store hele. Tremandsforsvaret lagde for med diagonale præcisionsafleveringer og sikre indgreb. Der var generelt lidt positions-forvirring, men det blev bedre hen ad vejen.

Ganske vist var der disharmoni på midtbanen hos Pierre-Emile Højbjerg, som virkede underlig tung, og Thomas Delaney - de to havde problemer med at få fast grib på Toyota-græsset. De virkede som dæk uden slidbane.

Fremme løb Fischer også fra nogle af aftalerne, men hans energi og gå-på-lyst skal roses. Og så scorede han. Det første danske mål lavede Simon Kjær. Morten “Duncan” var valgt efter de mange forhåndsafbud. Ihærdigt nok, men uha for en misser i begyndelsen af 2. halvleg, og så er der altså forskel på Superliga og landshold. Det går en anelse hurtigere i nationaldragten.

Og Christian Eriksen så vi i roligere tempo end sædvanligt drøsse godbidder ud - hans frispark var ikke pletfri, men der var så meget andet ekstra ordinært.

Som skrevet godkendt 1. halvleg i generelt nedskruet tempo med lidt overskydende snavs, som kan tilskrives det “nye” spilkoncept og måske den lange rejse her til.

Men det gik helt galt efter pausen. Uden motivation, uden engagement, uden inspiration. Ganske vist kom bosnierne hurtigere end i 1. halvleg, men det var danskerne selv, der blottede den nøgne krop.

Det hang overhovedet ikke sammen. Forvirringen nærmest total. Bosnierne fik en mand vist ud, men lige meget hjalp det. Spillerne virkede modløse, og var det ikke for numrene på ryggen, var de ukendelige fra det vi så før pausen.

Og det er der absolut ikke plads til i en VM-kvalifikationsturnering. Det var uforklarligt og må give Åge Hareide en så knaldende hovedpine, at selv en magnum Panodil-pakke må give op.

En ok halvleg er slet, slet ikke nok. Den 2. halvleg må have rystet landstræneren og forhåbentlig også spillerne. Jeg kan uden videre give nordmanden ret, når han i kælderen under Toyota Stadium sagde så det rungede i betonvæggene:

- Jeg forstår det simpelthen ikke.

Nu kalder han spillerne til samtale. Han vil vide, hvad der skete med hver enkelt. Forklaring udbedes.

- Jeg tager selvfølgelig det kollektive ansvar, men jeg må høre hver enkelt…hvorfor.