Primeturbo er ham de andre vil slå i Århus
Når Sommerbold Esport-turneringen starter på torsdag i Aarhus er det især Lars "Primeturbo" Korreborg, som de andre vil slå
Sommerbold Esport finalestævnet torsdag i Århus tegner til at blive et af de helt store Fifa events i denne sæson.
De otte deltagere i Århus er velforberedte og helt skarpe efter otte on-line kvalifikationsrunder.
Men det er Lars "Primeturbo" Korreborg fra Roskilde der er favoritten.
Første spiller til at kvalificere sig til Sommerbold Esport var Hassan ”Hassanplayer” Al-Saraf, der slog Claes ”Keglekongen” Hansen 2-1 i sin kvalifikationsfinale den 12. maj.
Finaledeltager nummer to blev Mikkel ”Rævehjort” Bach, efter en finalesejr over Wali ”Kaz” Kazmi på 2-0, den 15. maj.
I den tredje kvalifikationsomgang var ”Kaz” igen med til det sidste, selvom endestationen denne gang blev semifinalen.
Finalen stod mellem Jesper ”Plim” Prang og Frederik ”Mr.L2R2” Fredberg, og førstnævnte tog en sikker 4-1 og sikrede sig pladsen i Århus.
Den 21. maj fandt finalen sin fjerde deltager, da Lars ”Primeturbo” Korreborg slog Nicklas ”Niller” Stensgaard med hele 5-1 i finalen.
Jævnbyrdigheden og mangfoldigheden i toppen af dansk Fifa er stor. Det vidner de otte kvalifikationsrunder i høj grad om.
Den 25. maj var ”Niller” igen i finalen, men denne gang blev det Masi ”Masi-3520” Elghawi der blev endestationen. ”Masi-3520” vandt den femte kvalifikationsfinale 4-3 over ”Niller”.
Den sjette kvalifikationsturneringsfinale blev denne gang, et opgør med to helt nye ansigter i finalerne.
Marcus ”MJ” Jørgensen slog i finalen Wahed Obayd med 2-0, og dermed var DM-finalisten fra DM i 2014 klar til Århus.
Den næstsidste kvalifikationsrunde fik en tidligere finalist som vinder. Claes ”Keglekongen” Hansen slog Frederik ”Mr.L2R2” Fredberg 4-2, og blev endelig klar til at deltage i Århus.
Der var kæmpepres på de danske topspillere i den sidste kvalifikationsrunde. En af de spillere der havde vist store kvaliteter i de foregående runder var Wali ”Kaz” Kazmi.
I en dramatisk finale mod Carl ”Carly” Lindblad sikrede ”Kaz” sig endelig sin plads i Århus. 5-4 lød sejrscifrene på. Men der var nerver på til det sidste, da ”Carly” i overtiden skød på overliggeren.
Lodtrækningen til kvartfinalerne i går aftes, gav følgende kampe:
- Lars ”Primeturbo” Korreborg (2) - Hassan ”Hassanplayer” Al-Saraf (27)
- Jesper ”Plim” Prang (6) - Marcus ”MJ” Jørgensen (11)
- Mikkel ”Rævehjort” Bach (8) - Wali ”Kaz” Kazmi (22)
- Masi ”Masi-3520” Elghawi (#) - Claes ”Keglekongen” Hansen (10)
(#) Masi-3520 er ikke blandt de 50 bedste på den danske rangliste.
Et kig på den øjeblikkelige danske rangliste afslører, at det bliver nogle meget tætte kampe.
Og skulle du tænke, hvem er favoritten, så se oddsene fra Danske Spil her.
Se med på TV 2 SPORT torsdag kl 19.45 når vi sender direkte fra EM-studiet ved Musikhuset i Århus.