EM i fodbold

Deschamps joker inden åbningskamp: Vi medbringer horn og trompeter

Frankrig er på forhånd udpeget af mange som favorit til EM-titlen, og Deschamps erkender da også, at værtsnationen ikke kan tage let på opgaven.

Se Frankrig - Rumænien på TV 2 og TV 2 PLAY fra kl. 20:00.

Der hviler et tungt pres på Les Bleus.

Et tydeligt eksempel på det er blot få timer gammelt. På EM's åbningsdag beder landets førende sportsavis L'Equipe de franske landsholdsspillere om endnu en gang at skrive historie.

Frankrigs landstræner Didier Deschamps er bevidst om de enorme forventninger og håber at kunne give sine mange landsmænd en fantastisk fodboldsommer - men presset holder ham ikke vågen om natten.

- Vi medbringer horn og trompeter, vi er de smukkeste og de bedste, joker den franske landstræner knastørt, inden tonen bliver mere seriøs.

- Ved at udtage disse spillere vidste jeg, at jeg samtidig fravalgte andre fremragende spillere. Jeg har forskellige spilleregenskaber, og i dag er vi i stand til at score og skabe problemer for modstanderen. Det bliver vigtigt, men ikke på bekostning af alt andet, siger Didier Deschamps.

- Men for at sammenligne os med andre hold, har et hold, som vil nå langt ved EM, brug for stor angrebsstyrke.

Holdets målmand og anfører, Hugo Lloris, har også læst aviser, men har ligesom sin chef endnu ikke købt præmissen om, at Frankrig er favorit.

- Ærlig talt så føler vi os ikke som favoritter. Vi har ikke gjort noget endnu, vi har ikke bevist noget endnu i forhold til nationer som Spanien og Tyskland, der er europa- og verdensmestre, siger Hugo Lloris ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Men at vi kan spille på hjemmebane stiller os positivt; det vil give os det ekstra mod de andre hold. Vi skal udnytte det som en ekstra styrke. Vi har vundet ni af de seneste 10 hjemmekampe, hvilket giver os selvtillid, men arbejdet skal også gøres.

Gruppe A: Kampprogram

10. juni: Frankrig - Rumænien (TV 2 klokken 21:00 med optakt fra kl. 20:00)

11. juni Albanien - Schweiz (klokken 15:00)

15. juni Rumænien - Schweiz (klokken 18:00), Frankrig - Albanien (klokken 21:00)

19. juni: Rumænien - Albanien, Frankrig - Schweiz (begge kampe klokken 21:00)

I aften åbner Frankrig EM-slutrunden mod Rumænien på Stade de France i Paris-forstaden Saint-Denis. Deschamps spår en lige kamp, men han er ikke bange for at blæse til angreb.

- Rumænien har et godt teknisk grundlag. De kan løbe med bolden og ved, hvordan de skal bruge den. Det, der er vigtigt, er at være effektive, når vi har bolden, og når vi ikke har den. Det er tempoet i kampen og kampens udfald, der afgør, om man har mere eller mindre boldbesiddelse, siger Didier Deschamps.

- Men boldbesiddelse gør ikke, man vinder kampen. Den tillader kun at spille bolden til siden. Jeg foretrækker at spille direkte og løbe flere risici. Det kan være, man mister flere bolde, men jeg mener ikke, jeg har et hold, der gør, jeg kan tage let på tingene.

  • EM-slutrunder

    8
    4
  • Bedste EM-placering

    Vindere i 1984 og 2000

    Kvartfinale i 2000

  • Gennemsnitsalder

    27,30 år

    28,35 år

  • Placering på FIFA's verdensrangliste

    17
    22