Grimt efterspil: Russiske hooligans overfalder engelske efter udligning
Ubehagelige scener da russiske fans pludselig brød gennem afspærringen ind til de engelske fans
(I videoen ovenfor kan du se begyndelsen til sammenstødet på stadion)
De seneste par dage har medierne været fyldt med ubehagelige billeder af sammenstød mellem hooligans og politi i Marseille.
Årsagen har været, at England og Rusland skulle mødes ved EM i fodbold, og det har ekstreme hooligans brugt som en undskyldning for at rasere byen og kaste med stole og flasker mod hinanden.
Her til aften skulle selve kampen så spilles, og den blev ganske dramatisk. England kom foran 1-0 ved Eric Dyer, men i dommerens overtid udlignede Rusland til 1-1, og så gik det galt igen.
For sikkerheden på stadion efterlod en del tilbage at ønske, så russiske fans kunne nemt forcere afspærringen mellem de to afsnit, og så invaderede de det engelske.
Hjemmesiden express.co.uk beretter, at blandt andet en englænder i kørestol var blandt dem, der blev overfaldet. Selve den russiske indtrængen skabte så meget panik, at kvinder og børn blev løbet over ende at folk, der prøvede at flygte.
Reporter for Daily Star, Jerry Lawton, beretter fra stadion:
- Der var ikke en politimand i syne. Stewards prøver at håndtere professionelle hooligans. Lyden af sirener fylder luften i Marseille.
Daily Star reporter Jerry Lawton tweeted: "Russia fans with black balaclavas attacking England fans in the stadium.
De seneste rapporter går på, at UEFA vil iværksætte en undersøgelse af sikkerheden på stadion i forbindelse med kampen.
De mange sammenstød kan ende med at få alvorlige konsekvenser for de to landshold, da det er de nationale forbunds ansvar at søgre for, at fansene opfører sig ordentligt, når de er ude til en slutrunde.