EM fodbold

Spiller fik salen til at bryde ud i latter efter Löw-spørgsmål

Joachim Löw blev fanget med hånden i bukserne under kampen mod Ukraine, men den tyske landstræners buksepilleri er ikke et tema i truppen.

Følg EM på TV 2 og TV 2 PLAY.

Tyskland åbnede sit EM på bedste vis, da Ukraine blev besejret 2-0.

Det var dog ikke sejren, men derimod billederne af den tyske landstræners buksepilleri under kampen, der løb med de fleste overskrifter den følgende dag.

Også på dagens pressemøde i den tyske lejr tog Joachim Löws "bukseudflugt" nogle sekunder af journalisternes spørgetid, og det frembragte et særdeles sjovt svar fra Lukas Podolski:

- Det er ikke et tema på holdet. Jeg tror, at 80 procent af jer (journalister, red.) og jeg selv også klør sig i kuglerne, så hvad er problemet? spurgte Lukas Podolski, hvorefter hele salen brød ud i rungende latter.

Se Lukas Podolskis geniale svar i videoen over artiklen.

Tysklands næste opgave ved EM-slutrunden er Polen på torsdag - og der vil nok være lidt ekstra fokus på den tyske bænk.